Dette indlæg skal ikke forstås som et forsvar for grækerne.
Det skal nærmere læses som et angreb på den ’sandhed’ om grækerne, som medierne og EU med tyskerne i spidsen har skabt. Vi må huske på, at historien bliver skrevet af vinderne, og derfor er det sundt at provokere lidt og fortælle, hvad der foregår på den anden side af vores ’virkelighed’. En OECD-undersøgelse har netop vist, at grækerne er det folkefærd i Europa, som arbejder mest. Nu ved jeg, at man skal tage alle statistikker og undersøgelser med et gran salt. OECD’s tal er alligevel ret tankevækkende, netop fordi de ikke harmonerer med den opfattelse af grækere, der er udbredt i Danmark. De nordeuropæiske lande er ikke engang med i topti; det er interessant stof, der burde lede til en vis selvransagelse og fjerne glorien fra de nordlige europæiske lande. Det kan være svært at holde tungen lige i munden i debatten om den græske krise, især når der bliver kastet rundt med tal og statistik i de etablerede medier. Derfor vil jeg gerne fremhæve en historie fra min hverdag i Grækenland, som kan modbevise påstanden om de dovne grækere.
