Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningIgennem hele min opvækst var universitetet et forjættet land.
Drømmen blev dog til virkelighed godt hjulpet på vej af et par forældre, som vidste, at knægten skulle skubbes lidt i den rigtige retning.
Således gik det til, at jeg efter et enkelt sabbatår troppede op på historiestudiet. Det kildede lidt maven, for jeg var godt klar over, at dette var et vigtigt sted, hvis mine drømme og ambitioner skulle indfries.
Nervøsiteten blev ikke mindre den sensommerdag i Århus, da en ældre universitetslektor stillede sig op og gjaldede, at os ti procent, der alligevel var kommet for at drive den af, lige så godt kunne smutte omgående. Studiet bød på nye metoder og teknikker, og de intelligente undervisere og auraen omkring stedet indgød en vis portion ærefrygt.
Boksehandskerne var altså spændt på, men det var også nødvendigt, for uden for murene gjaldede et enstemmigt Folketing, at det var os, som var Danmarks råstof i den globaliserede verden.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
Skriv kommentar