73 danske skoler iværksatte i skoleåret 2009-2010 en række pædagogiske forsøg med brug af undervisningsassistenter i folkeskolen. Alle kommuners forsøg følges tæt og evalueres, men der er endnu ingen gennemanalyserede resultater. Den mediemæssige dækning af forsøgene bygger hovedsageligt på enkelte eksempler, pilotprojekter m.v. Der kan dog allerede nu henvises til centrale udenlandske forskningsresultater. De er relevante, eftersom de danske forsøg er sat i gang efter udenlandsk forbillede. I Finland har man mange års gode erfaringer med undervisningsassistenter, og vi kender til tilsvarende ordninger i Sverige, Norge, Holland og Storbritannien. Forskning fra Storbritannien fastslår, at under de rette omstændigheder kan inddragelsen af undervisningsassistenter medføre, at læreren føler sig mindre stresset og opnår større arbejdsglæde. Undervisningsassistenters tilstedeværelse giver de britiske lærere tryghed, fordi de ved, at eleverne får mere opmærksomhed og støtte i timerne. Den britiske forskning viser også, at lærerne har overskud til at eksperimentere med flere kreative og praktiske undervisningsformer til gavn for elevernes læring. Endelig medvirker den britiske undervisningsassistentordning til, at elevernes boglige færdigheder forbedres. I Finland har ordningen betydet, at lærerne bedre kan koncentrere sig om undervisningsdifferentiering. Dvs. at lærerne bedre er i stand til på én gang at tilgodese hele klassens fællesskab og elevernes individuelle faglige og sociale forskelle.
Det er lige nøjagtigt det, der adskiller undervisningsdifferentiering fra elevdifferentiering, hvor man kun har den individuelle elev i fokus. De finske undersøgelser viser også, at ordningen betyder mere ro og engagement i klassen. Præcis sådanne forhold definerer de danske lærere som hovedudfordringer, de ofte har vanskeligheder ved at håndtere. Specielt de nyansatte lærere klager over svære arbejdsbetingelser, fordi der er mange urolige elever, og store dele af lærerstaben finder det vanskeligt at tilgodese de mange forskellige individuelle faglige og sociale forudsætninger.
