Der var engang, det var anerkendt og prestigefyldt at læse til lærer. Jeg havde ikke et karaktergennemsnit, så jeg kunne blive lærer. Så det var heldigt, at jeg bare ville være ingeniør. Som ingeniør er mit arbejde bl.a. at undervise håndværkere. Jeg ved derfra, hvor meget det kræver at undervise mange timer dagligt. Og det selvom mine kursister - i modsætning til alt for mange folkeskoleelever - er glade for og interesserede i at modtage undervisning. Det tærer at vælge og sige så mange ord dagligt, at fordele sol og vind lige, at varetage både den svageste og den stærkestes interesser. SKOLELEDERE OG SKOLEELEVERUndskyld, hvor er den reelle debat? Når undervisningstimerne er omme, og man skal evaluere dagens undervisning og forberede morgendagens, har man virkelig brug for ro til at tænke. Lige netop her er det vigtigt at være fri for støj og forstyrrelser og unødvendigt tvangssamarbejde.
Jeg er sikker på, at det samme gør sig gældende for folkeskolelærerne, som oven i købet har med tvangsindskrevne elever at gøre. Elever, som kræver minutiøs forberedelse og lærerens fulde koncentration i hvert minut, for at det ikke skal gå op i hat og briller. Hvor skal vi være glade for, at lærerne selv har lagt hjemmekontoret til - og at de vælger at rette opgaver, evaluere mv., når de er friske i hovedet, og ikke nødvendigvis i timerne, hvor hjernen er helt blæst lige efter et undervisningsraid på fem timer! Hvor og for hvilke midler har man tænkt sig at indrette alle de kontorpladser på skolerne? Hvor skal vi være glade for, at de har besvaret mail, gennemført forældre- og skolehjemsamtaler med højt humør langt uden for vores andres arbejdstid! Hvor skal vi være kede af, at vores børn ikke længere må lege - uden absolut at lære! Hvor skal vi være kede af, at sløjd, hjemkundskab og idræt skal akademiseres, så dette lille fristed for de ikke-boglige også forsvinder! LÆS OGSÅPolitiken nærmer sig 1.000 indstillinger til lærerpris Hvor er det mærkeligt, at i en tid, hvor alle andre job bliver resultatlønnede (fordi det er lige meget, hvor og hvornår du udfører opgaven, det er resultatet, der tæller), vil man nu gå den stik modsatte vej med lærerne? Hvordan kan nogen tro, at man får bedre undervisning ud af at fratage lærerne den fleksibilitet, de i dag har i en del af deres arbejdstid? Hvordan kan man tro, at den gennemsnitlige elev, som i forvejen ikke er i stand til at modtage al den undervisning, han tilbydes, vil være i stand til at modtage yderligere undervisning? Hvordan kan det være, at KL bruger skattekroner på en kampagne, der brutalt nedgør folkeskolen og lærernes arbejde, i en tid, hvor man ved, at anerkendende ledelse er vigtigt for engagement og arbejdsglæde?
