Tegning: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Debat

Hvorfor vælger nogle kvinder prostitution som levevej?

Kvinder i prostitution forlader deres profession mere krænkede, end de begyndte.

Debat

Efter at have fulgt debatten i Politiken vedrørende kvinder i prostitution får jeg lyst til at medvirke med et par synspunkter fra mit arbejde som klinisk privatpraktiserende psykolog.

Jeg har gennem en årrække arbejdet med kvinder, der enten har været i prostitution, er på vej ud i eller stadig er i prostitution.

Et spørgsmål, jeg undertiden stiller mig selv som psykolog og terapeut, er: »Hvornår skabes ideen til at prostituere sig«, »mon det blev lagt i kortene, at en kvinde senere i sit liv vælger prostitution som levevej?«.

Kan vi alle i princippet vælge den form for levevej?

Kan du, kan jeg? Skal der noget særligt til for at kunne sælge ydelser udgået fra kroppen fra vores mest intime 'apparat'? Kan vi skille sjælen fra kroppen?

LÆS OGSÅ

Hvis vi kan eller forsøger at gøre det, hvad betyder det så for vores selvopfattelse og vores evne til at relatere os? Vi taler ofte om, at kvinder har skadevirkninger som følge af prostitutionen.

Mon der allerede inden prostitutionen er sket skader på krop og sjæl, så man snarere skal forstå de skadevirkninger som en overbygning på noget, der allerede var?

Mit indlæg er udelukkende baseret på iagttagelser fra mit kliniske arbejde og er således ikke nødvendigvis meningsdannende og beskrivende i relation til alle kvinder, der har været og er i prostitution.

Kvinderne, jeg møder, er naturligvis forskellige med forskellige problemer, men på nogle måder har de også nogle mønstre til fælles. En ting, jeg er overbevist om, at de kvinder, der har været i prostitution, har til fælles, er, at de forlader deres profession mere krænkede, end de begyndte.

Ud fra et psykologisk synspunkt er vi nødt til at forholde os til de mulige mekanismer, der kan være medvirkende til at 'vælge' prostitution. Her må jeg tillade mig at sætte spørgsmålstegn ved det såkaldte 'frie valg'.

Børn ønsker kontakt og kærlighed, og de samarbejder meget for at opnå dette. I løbet af barndommen udvikler vi et repertoire af adfærd baseret på, hvad der giver glæde, og hvad der giver smerte.

LÆS OGSÅ

Hvis vi bliver mødt tilstrækkeligt med flere positive tilkendegivelser end smertefulde, vil vi udvikle os naturligt og handle herudfra med en naturlig impuls til at række ud efter andre mennesker og have tillid til, at andre mennesker vil os noget godt.

Hvis vi derimod bliver forstyrret i den udvikling, bliver den naturlige impuls erstattet af overlevelsesstrategier, som fjerner os mere og mere fra vores kerne af glædesfyldt, levende og tillidsfuld energi, og derved mister vi evnen, eller den formindskes, i relation til at være i ægte kontakt med menneskene omkring os.

Børn gør meget for at fastholde eller genvinde fars og mors kærlighed og accept.

Børn strækker sig meget langt. I familier, hvor barnet gentagne gange får overskredet sine grænser, hvor far og mor ikke ser barnet, som det er, men i stedet bruger barnet til opfyldelse af egne behov, enten gennem direkte grænsekrænkelser, eller fordi forældrene af den ene eller anden grund ikke kan tage sig af barnet (det kan være pga. psykisk sydom, alkohol, forældre, der ikke selv er blevet 'mødt', o.a.), sker det ofte, at barnet udvikler uhensigtsmæssige forsvarsstrategier.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fælles for mange af kvinderne, jeg møder i klinikken, er et lavt selvværd, vanskeligheder ved tilknytning, vanskeligheder med at kende og opretholde egne grænser, skyld og skam



Disse kan på en uheldig måde følge dem gennem livet. Hvis et barn gentagne gange har mødt kontakt gennem at blive tingsliggjort af forældrene, hvor forældrene har behandlet barnet ud fra opfyldelse af egne behov uden at tage hensyn til barnets behov, bliver barnet fremmedgjort over for sig selv.

Barnet lærer at være objekt for andre. Dette føles 'rigtigt' og 'bedst', da det er her, barnet får kontakt.

Det vil sige, at barnet opgiver at betragte sig selv som subjekt - et menneske med egne behov og følelser. Barnet får ikke lov at respektere og stå ved sine egne grænser. Barnet opgiver sin identitet til fordel for ønsket om kontakt.

LÆS OGSÅ

Den problematik er ofte fremherskende i mit arbejde med kvinder, der har valgt prostitution som levevej. Fælles for mange af kvinderne, jeg møder i klinikken, er et lavt selvværd, vanskeligheder ved tilknytning, vanskeligheder med at kende og opretholde egne grænser, skyld og skam.

Nogle har flashback i form af billeder og lugte. Nogle hader deres krop, de har ikke lyst til sex. De kan ikke finde ud, hvordan de skal være i kontakten under den seksuelle akt. De er jo vant til at simulere og klæde sig ud for manden. De er ikke vant til at mærke sig selv.

For mange af kvinderne bliver det tydeligt efter prostitutionens ophør, at de har forvekslet ydelser i prostitution med intimitet og kontakt, som de altid har længtes efter. Der, hvor de har følt sig anerkendt og bekræftet, er nu erstattet med følelsen af tomhed og hulhed.

Det er vanskeligt at sige, om det for alle kvinderne har ligget i kortene, at de på et tidspunkt i deres liv er i stand til at arbejde i prostitution. De kvinder, jeg har mødt, har en forhistorie, hvor de i deres barndom har været udsat for grænsekrænkelser af forskellig karakter og er blevet objektiviseret.

Dette har betydning for deres selvbillede som voksne. Dog har jeg haft andre kvinder med samme problematik, hvor valget ikke er landet på prostitution. Mange af kvinderne har, mens de var i prostitution, fortalt sig selv, at det var et godt job, et job, de ikke følte ubehag ved, et job, der gav gode penge og et godt liv.

Det gav deres børn mulighed for at få mange af deres ønsker opfyldt. Når kvinderne af en eller anden grund valgte at stoppe, kom de negative følger som ovenfor skitseret.

LÆS OGSÅ

Det, som kvinderne fik, når de gav ydelser til mænd, kunne forveksles med nærhed, men var i virkeligheden 'tomme kalorier'.

Det var en scene, der var sat op, som skulle ligne et liv med gensidighed, men efter ophør med prostitution blev det tydeligt, at ægte nærhed var der ikke tale om. For mange af kvinderne lignede det barndommens land, så ved ophør af prostitutionen stod kvinden mere krænket end før.

Der er en dobbelthed i på den ene side at arbejde med kvinder, der vil ud af prostitution, og på den anden side, at samfundet som sådan vedligeholder og reproducerer de køns- og magtrelationer, som er grundlaget for prostitutionen.

Der er en diskrepans mellem på den ene side at legalisere prostitution og på den anden side at have en viden om de psykologiske konsekvenser, det har for nogle af de kvinder, der udøver erhvervet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce