Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jacob Ehrbahn (arkiv)
Foto: Jacob Ehrbahn (arkiv)

Arbejde. Der synes at være prostituerede, som frivilligt sælger sex, i hvert fald lige så frivilligt som andre er kassedamer, kokke og konsulenter, skriver Frej Klem Thomsen.

Filosofferne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi kan ikke spise de prostituerede af med slogans

Ugennemtænkte argumenter flyder i prostitutionsdebatten.

Filosofferne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Få spørgsmål i de seneste års offentlige debat har bragt sindene i kog som spørgsmålet om, hvorvidt man bør kriminalisere køb af seksuelle ydelser.

Og selv om regeringen officielt har opgivet ambitionen om at gennemføre et forbud, så fortsætter diskussionen.

Desværre har både fortalere for og modstandere af et forbud tendens til at reducere problemstillingen til letforståelige slogans. Og det er synd, for spørgsmålet er vigtigt, men også kompliceret. Lad os se på et par af de steder hvor det går for let, for hurtigt eller bare galt.

Et synspunkt, man ind imellem møder som begrundelse for et forbud, er, at der er noget moralsk forkert ved selve det at have sex, som er blevet købt og solgt. Den moderne udgave hviler på antagelsen, at sex er en handling med en særlig betydning, og at det er forkert at dyrke sex på en måde, der ikke rummer de rigtige følelser og relationer.

Synspunktet er romantisk, men svært at forsvare.

De fleste vil nok medgive, at der er vigtige forskelle på at gå i seng med en person, man elsker, og et engangsknald med en person, man ikke kender. Men det virker besynderligt at sige, at eksempelvis to voksne, som beslutter at have sex, selv om de kun kender hinanden helt overfladisk fra et diskotek, gør noget moralsk forkert.

Nogle vil finde sådanne overfladiske seksuelle relationer usmagelige, men vi mener almindeligvis ikke, at personer gør noget forkert, blot fordi de dyrker sex på måder som andre mener er usmagelige - eksempelvis bondage eller urinsex. Tilsvarende er sex mellem en prostitueret og en kunde næppe i sig selv forkert, selv hvis det er banalt, overfladisk og uromantisk.

LÆS ARTIKEL

Et bedre argument for et forbud er, at sexkøb, i modsætning til for eksempel engangsknaldet, gør skade. Dels arbejder prostituerede i et miljø, hvor de risikerer stigmatisering, vold og trusler, og dels kan sexsalget have langsigtede psykologiske konsekvenser; en form for arbejdsskade, der kan vise sig som angst, stress, og vanskeligheder ved at have normale, kærlighedsfyldte seksuelle relationer.

Den første indvending, man kan rejse mod skadesargumentet, er at benægte, at prostituerede lider mere skade end personer, som arbejder i andre lovlige erhverv, for eksempel professionelle boksere. Præcis hvem, hvor mange og hvor meget skade prostituerede lider er et imidlertid et spørgsmål, som har vist sig vanskeligt at afklare.

Der er tilstrækkelig usikkerhed til, at både fortalere og modstandere af et forbud har kunnet finde undersøgelser, som understøtter deres respektive synspunkter.

Et andet og nok så vigtigt spørgsmål er, hvorfor prostituerede bliver skadede. Hvad er det præcis, som gør skade? Vi vil tøve med at sige, at erhvervet som taxachauffør er skadeligt, selv om også taxachauffører udsættes for vold og trusler fra deres kunder. Voldelige og truende kunder er skadelige, men er arbejdet?

Antagelsen er, at prostitution er et arbejde med så mange indlysende ulemper, at en person må være enten irrationel eller tvunget for at udøve det

Nogle prostituerede har videre hævdet, at de psykologiske skader, som prostituerede risikerer, primært skyldes stigmatiseringen af branchen. Og hvis eksempelvis homoseksuelle oplevede en stærk stigmatisering, som havde skadelige psykologiske konsekvenser, så ville vi også her typisk sige, at det var stigmatiseringen, snarere end deres homoseksualitet, som skadede dem.

At afgøre, hvad som kausalt forårsager en begivenhed, er ofte vanskeligt. Men begge indvendinger illustrerer, at det er vigtigt at holde sig for øje, præcis hvordan skaderne opstår, fordi der ofte er mere end en måde at undgå skade på.

Og hvis det for eksempel er lettere eller mere gavnligt at gribe ind over for voldelige kunder, end det er at forbyde sexkøb, så er den skade, prostituerede lider som konsekvens af deres arbejde med voldelige kunder, ikke længere et godt argument for et forbud.

LÆS MERE

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På den anden side er det stærkeste argument imod et forbud af sexkøb, at det vil krænke de prostitueredes frihed til at bestemme over deres egen krop, herunder friheden til at have sex med hvem de ønsker på de betingelser, de ønsker.

Der er mindst tre oplagte indvendinger mod frihedsargumentet. Den første spørger til, om salg af sex faktisk er frit, altså om prostitution er frivillig. Antagelsen er, at prostitution er et arbejde med så mange indlysende ulemper, at en person må være enten irrationel eller tvunget for at udøve det.

Men der synes at være prostituerede, som frivilligt sælger sex, i hvert fald lige så frivilligt som andre er kassedamer, kokke og konsulenter. Og da man kan nøjes med at forbyde sexkøb fra ufrivilligt prostituerede, kan de, der tvinges, dårligt begrunde et generelt forbud.

Spørgsmålet, om vi bør eller ikke bør forbyde sexkøb, lader sig i sidste ende ikke besvare med slogans om enten frihed eller skade

Den anden indvending spørger, om et forbud mod sexkøb overhovedet er en krænkelse af den prostitueredes frihed? Personen kan jo stadig dyrke sex med dem, som vedkommende har lyst til. Og ovenikøbet er det ikke den prostituerede, forbuddet gælder, men kunden, så i princippet kan man stadig sælge sex – det er kunden, som ikke må købe det.

Når det alligevel krænker den prostitueredes frihed, er det fordi, det medfører reelle indskrænkelser. Som parallel kan man forestille sig en regering, der helst var oppositionens kritik foruden, men som nøjedes med at straffe ethvert medie, som lyttede til oppositionens udtalelser. De fleste vil nok medgive, at det ville krænke oppositionens ytringsfrihed. Friheden til at ytre sig er ikke en reel frihed, hvis det er andre forbudt at høre, hvad man siger.

Og friheden til at sælge sex er ikke en frihed, hvis det er andre forbudt at købe det.

LÆS DEBATINDLÆG

Den tredje og stærkeste indvending er, at det ikke altid er forkert at krænke en persons frihed. Det er det ikke, fordi det er tvivlsomt, om frihed har intrinsisk værdi. Derimod er frihed ofte instrumentelt værdifuld. Den beskytter os mod overgreb, og lader os styre vores egne liv, så vi får mest muligt ud af dem.

Det, at vi ind imellem bør tillade begrænsninger af frihed for at hjælpe den person, hvis frihed vi begrænser, er et synspunkt, som kendes som paternalisme.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

’Paternalisme’ har en kedelig klang, men i nogle situationer er det ukontroversielt. Meget få mener for eksempel, at de lovpligtige sikkerhedsseler og motorcykelhjelme er et moralsk forkert overgreb. I andre situationer er det meget få, som vil acceptere paternalisme. Selv hvis mindst 30 minutters daglig motion faktisk er det sundeste for alle, så vil det være urimeligt at gøre det strafbart ikke at leve op til kravet.

Spørgsmålet, om vi bør eller ikke bør forbyde sexkøb, lader sig i sidste ende ikke besvare med slogans om enten frihed eller skade.

Det kræver, at vi afvejer hensynene til både frihed og skade, og det kræver mere nuancerede svar, end vi ofte hører.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden