0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Politikerne udnytter danskernes frygt«

For første gang i siden Anden Verdenskrig bestemmer en domstol, hvad jeg må mene politisk, siger Peter Høilund.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
GREG SEMENDINGER/AP
Foto: GREG SEMENDINGER/AP

frygt. Tidligere kunne man frit støtte diktatorer som Mao og Stalin uden at risikere straf, understreger Peter Høilund, der mener, at situationen har ændret sig meget siden flyangrebene den 11 september i New York.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Peter Høilund, du har skrevet en bog om frygtens ret. Hvordan ser vi det i praksis?

»Frygtretten har rod i situationer med uro, forvirring og katastrofeforestillinger, hvor mange er tilbageholdende med at deltage i almindelige politiske aktiviteter. De typiske eksempler er terrorangrebet 11. september i USA, hvorefter vi i Danmark straks fik terrorpakke et og to. Et andet eksempel er bankpakkerne, som regeringen lagde frem, selv om vælgerne i realiteten ikke ønskede dem«.

Hvad er det bagvedliggende rationale ved frygtens ret?

»Politikere begrunder frygtens ret gennem det, der hedder nødvendighedens lov. Nødvendighedens lov legitimerer frygtens ret og erstatter politiske diskussioner i offentligheden og blandt de politiske partier. Der er ingen debat om de love, der udløses af frygt. Der er ingen opposition, for når det handler om national sikkerhed, så er alle musestille. Man er i virkeligheden klar til at begrænse sin egen frihed for sikkerhedens skyld«.

LÆS

Kan du give eksempler på, hvordan denne frygtkultur har påvirket retstilstanden?

»Frygt for terror, finanskrise, fødevaresygdomme og epidemier nærer et behov for sikkerhed, som samfundet forventes at imødekomme. Kun sådan kan man sikre sit liv og sin frihed. I min bog sættes frygtretten ind i et historisk perspektiv. Niccoló Machiavelli rådgav sin fyrste til at herske, ikke ved at gøre det bedste for folket, men ved at holde dem i en tilstand af frygt. Frygten gør det lettere for politikere at styre et land. Frygt kan få befolkningen med på ideer, som de normalt ikke ville acceptere. Denne politik accelererer voldsomt efter 11. september og i Danmark særligt i 2005 efter Muhammedkrisen. Man mister nærmest grebet om virkeligheden og giver efter for frygten«.

Men er et af grundprincippet i grundloven ikke, at samfundet skal beskytte borgerne?

»Det er min opfattelse, at samfundet skal beskytte borgerne, men der går en grænse, nemlig dér, hvor der gnaves af demokratiske grundværdier. Vi må altså kæmpe for og tro på, at vores demokrati er så velfunderet og stærkt, at de kriser, der opstår på grund af frygt, kan rummes inden for demokratiets rammer«.

Hvem er det helt konkret, der gnaver i demokratiet?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts