Peter Høilund, du har skrevet en bog om frygtens ret. Hvordan ser vi det i praksis? »Frygtretten har rod i situationer med uro, forvirring og katastrofeforestillinger, hvor mange er tilbageholdende med at deltage i almindelige politiske aktiviteter. De typiske eksempler er terrorangrebet 11. september i USA, hvorefter vi i Danmark straks fik terrorpakke et og to. Et andet eksempel er bankpakkerne, som regeringen lagde frem, selv om vælgerne i realiteten ikke ønskede dem«. Hvad er det bagvedliggende rationale ved frygtens ret? »Politikere begrunder frygtens ret gennem det, der hedder nødvendighedens lov. Nødvendighedens lov legitimerer frygtens ret og erstatter politiske diskussioner i offentligheden og blandt de politiske partier. Der er ingen debat om de love, der udløses af frygt. Der er ingen opposition, for når det handler om national sikkerhed, så er alle musestille. Man er i virkeligheden klar til at begrænse sin egen frihed for sikkerhedens skyld«.

LÆSPolitisk flertal vil ændre terrorlov