Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Opsang. »Hvis den danske ungdom skal zappe fra 'Paradise Hotel' (foto, red.) og 'De Unge Mødre' til DR 2 Udland og TV-avisen, handler det om at bringe virkelighedens hovedpersoner som Obama, Gaddafi, Mao og Castro til live«, skriver ung debattør.
Foto: LOTTA LEMCHE/TV3 (pressefoto)/Lotta Lemche/TV3

Opsang. »Hvis den danske ungdom skal zappe fra 'Paradise Hotel' (foto, red.) og 'De Unge Mødre' til DR 2 Udland og TV-avisen, handler det om at bringe virkelighedens hovedpersoner som Obama, Gaddafi, Mao og Castro til live«, skriver ung debattør.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske unge mangler viden om verden

Der er brug for international indsigt, hvis vi skal bestå eksamen som verdensborger, skriver 2.g'er.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det danske uddannelsessystem har brug for et bredere globalt perspektiv.

Et perspektiv, der rækker langt ud over Danmarks landegrænser og sikrer, at danske unge fremover får en international horisont.

Alle burde have adgang til en bare nogenlunde kvalificeret forståelse for, hvad der sker uden for andedammen, men vi mangler det internationale udsyn i undervisningen.

Når studerende som jeg lige om lidt bliver kastet ud i den globaliserede verden, vil en vis indsigt i verdenssamfundet være afgørende for, at vi kan konkurrere med blandt andre kinesere, koreanere og amerikanere om jobmuligheder.

Det chokerer mig, at jeg først nu efter at have haft samfundsfag i fem år bliver introduceret for international politik.

Det kan ikke passe, at en alment interesseret studerende som undertegnede først bliver præsenteret for internationale relationer her i slutningen af 2.g på den mest bredtfavnende af gymnasiale uddannelser.

Oven i købet sker det som en parentes i undervisningen. Det er ironisk, eftersom denne indsigt er afgørende for, at vi kan agere i verdenssamfundet. Og dermed bestå den endelige eksamen som verdensborger.

Det handler om at forstå andre folkeslags bevæggrunde, hvis vi skal gøre os gældende i en verden, der er præget af outsourcing og internationalisering. At kunne demonstrere arbejdsegenskaber, der trodser sprog-, religions-, og kulturgrænser, er ikke længere blot nyttigt, men derimod nødvendigt.

Det er trods alt svært at forestille sig, at en direktør for en moderne, international virksomhed med afdelinger i Dubai, Rio og Toronto vil rekruttere (danske) medarbejdere, der ikke viser en global indstilling.

Hvis vi gymnasieelever skal tappe det fulde potentiale af den globaliserede verden, skal vi gøre os kloge på andre lande end vores eget.



Selv har jeg boet fire år i USA og fået den klare opfattelse, at den internationale forståelse er langt større i det amerikanske uddannelsessystem end i det danske.

De fleste danskere opfatter USA som et stolt og navlebeskuende land, der knap nok kan placere Danmark på et verdenskort. Jeg er ikke enig.

Jeg blev beriget med uddannelsesforløb om japansk kultur, det byzantinske imperium samt spanske og engelske digtere, hvilket var med til at danne baggrund for min internationale interesse.

Vi lærte naturligvis også om de første nybyggere, den amerikanske borgerkrig og Martin Luther King Jr., men også om nødvendige litterære værker som ’To Kill A Mockingbird’, som ikke er til at finde som del af dansk pensum.

I den danske undervisning lægges der stor vægt på læren om danske andelsmejerier og slaget ved Dybbøl. Danske skoleelever kan fortælle alt, hvad der er værd at vide, om det danske enevælde, renæssancen i Danmark, Slesvig-Holsten-krigene og Danmarks vilkår under Anden Verdenskrig, men har svært ved at redegøre for, hvad der sker i Asien, hvem Mahatma Gandhi er, eller hvorfor Vietnamkrigen opstod.

Det er dog ikke ensbetydende med, at vi ikke skal forstå, hvordan det danske landbrugssamfund har udviklet sig til et informationssamfund, men der er brug for et mere afbalanceret undervisningsindhold.

Hvis den danske ungdom skal zappe fra ’Paradise Hotel’ og ’De Unge Mødre’ til DR 2 Udland og TV-avisen, handler det om at bringe virkelighedens hovedpersoner som Obama, Gaddafi, Mao og Castro til live.

Dette er en opfordring til danskerne om at komme ind i kampen, og det starter med uddannelsen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De vækker mindst lige så stærke følelser, om de så er inspirerende, frastødende eller elskelige. Det ville give undervisningen et skub i den rigtige retning.

I bekendtgørelsen om uddannelsen i dansk på det almene gymnasium hedder det, at en »kritisk-analytisk sans og beherskelsen af et sikkert sprogligt udtryk fremmer elevens muligheder for at orientere sig og handle i et moderne, demokratisk, globalt orienteret samfund«.

Man skal hæfte sig ved begrebet ’globalt orienteret’. Det virker lidt diffust, da jeg har oplevet, at der er meget lidt ved 10 års dybdegående analyser af den ene folkevise efter den anden, der giver de danske studerende en international forståelse.

Ud over det skal vi tydeligvis også kunne ’orientere’ os og ’handle’, hvilket også er svært at læse mellem linjerne i et folkedigt fra middelalderens progressive tid. Fokus skal flyttes fra fortiden til fremtiden.

Naturligvis skal forslaget om et større fokus på internationale relationer i uddannelsessystemet ikke ske på bekostning af den danske kulturarvs videreførelse.

For at vide, hvor man skal hen, skal man også vide, hvor man kommer fra. H.C. Andersen, Kierkegaard og Blixen har været med til at danne vores nationale identitet, og det er vitalt i den evigt udviklende verden, at danskerne er klar over, af hvilket stof vi er gjort.

Vi skal nu finde vores plads i en stadig mere global verden. Kina har som bekendt tredoblet sit BNP i løbet af de seneste 20 år og vil have en vækstrate på højde med USA’s i 2020.

Derudover truer også Indien med et befolkningstal, der inden for en overskuelig årrække forventes at kunne måles med Kina, og har samtidig været et af de lande, der har draget størst fordel af den økonomiske globalisering, især inden for informationsteknologien.

Men hov … er det ikke det, vi danskere bryster os af at være førende inden for?

Globaliseringen er uden tvivl et element af vores hverdag, vi har behov for at være bevidste om, og det er evident, at vi skal være konkurrencedygtige og kompetente verdensborgere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Som den britiske filosof og statsmand, Sir Francis Bacon, så fint har præciseret: ’Knowledge is power’. Det er tydeligt for enhver, at udenlandsk kulturel, politisk eller økonomisk indflydelse hverken kan eller burde undgås, men det, der mangler, er en dybtgående forståelse for selvsamme påvirkning.

Dette er en opfordring til danskerne om at komme ind i kampen, og det starter med uddannelsen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden