Det kan godt være, at medarbejderne på Vejlegården synes, at det kan være andre uvedkommende, hvem de organiserer sig hos, og hvem der laver overenskomst på deres vegne.
De har valgt ’De Kristelige’, og det kan alle vi andre vel være ligeglade med. Men det kan alle vi andre under ingen omstændigheder være ligeglade med. Alle andre lønmodtageres løn påvirkes af deres løn. Alle andres arbejdsvilkår påvirkes af deres arbejdsvilkår. Hvis en medarbejder for eksempel er villig til at gå for mindre i løn, uden aftentillæg, med færre pauser og dårligere forhold, så presser det alle os andre. Lønmodtageres løn hænger sammen som en kæde, og den er som bekendt ikke stærkere end sit svageste led.

