Tyskland er i dag ubestridt det helt centrale land i Europa, både politisk og økonomisk.

Det er ikke en rolle, tyskerne selv har søgt. Tværtimod prøvede man flere år – selv efter foreningen af Tyskland i 1991 – at fylde så lidt som muligt i billedet. Men først den finansielle krise og nu gældskrisen i euroområdet har tvunget landet helt frem i forreste række. Det er ingen let position. Hvis landet ikke går i front for at finde en vej ud af krisen, bliver man kritiseret for manglende lederskab, og hvis man forsøger at udstikke en kurs, bliver man kritiseret for at ville diktere udviklingen. Den tyske økonomi har det trods gældskrisen i eurozonen forbløffende godt. Eksporttallene er imponerende. Arbejdsløsheden er den laveste i næsten 20 år. Men det er ikke resultater, man er kommet sovende til.