Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tragedie. »Der er intet sted i Afghanistan, som bare minder om et demokrati. Alle steder er i hænderne på feudale herremænd, der gør fuldstændigt, som de vil. Jeg siger ikke, at alt bliver godt, hvis vi trækker os ud, for det gør det overhovedet ikke. Afghanistan er en udvejsløs tragedie«, siger Carsten Jensen. Foto: Jens Dresling

Tragedie. »Der er intet sted i Afghanistan, som bare minder om et demokrati. Alle steder er i hænderne på feudale herremænd, der gør fuldstændigt, som de vil. Jeg siger ikke, at alt bliver godt, hvis vi trækker os ud, for det gør det overhovedet ikke. Afghanistan er en udvejsløs tragedie«, siger Carsten Jensen. Foto: Jens Dresling

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Afghanerne foretrækker et fanatisk styre med lov og orden«

Krigsmodstander Carsten Jensen giver sit bud på alternativet til militær tilstedeværelse i Afghanistan.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Carsten Jensen - hvad er dit alternativ til krigen i Afghanistan?

»Jeg er modstander af en inkompetent og halvhjertet udført krig. Hvis den vestlige verden virkelig ville vinde i Afghanistan, ville det kræve en satsning, som ikke er politisk realistisk, og som der ikke er opbakning til i hverken USA eller andre Nato-lande. Det er en krig på halvt blus, og derfor kan vi lige så godt trække os ud«.

Hvilke konsekvenser tror du en tilbagetrækning får?

»Det vil få den konsekvens, at Taleban overtager magten i visse dele af Afghanistan bortset fra Kabul og de nordlige områder. Landet vil blive opdelt og befinde sig i lovløshed og kaos. Men det gør det allerede«.

Nogle afghanere siger, at Taleban genvinder magten i hele landet, hvis Nato trækker sig ud. Er det bare ærgerligt for de mennesker, der har samarbejdet med os og risikerer at blive dræbt eller lemlæstet?

»Det er ikke ærgerligt, det er tragisk. Men medmindre vi vil ofre ti gange så mange penge og optrappe til 400.000-500.000 soldater, så kan vi ikke vinde krigen. Skal vi fortsætte krigen af hensyn til de 10.000 afghanere, der har samarbejdet tæt med os? Eller måske 100.000 ud af en befolkning på 30 millioner? Vi er jo mange Nato-lande, og de, hvis liv er direkte truede, kan vi tage med os hjem. Vi har brugt snart ti år på at bevise vores egen inkompetence, afmagt og mangel på forståelse for landet. Lige så længe som de to verdenskrige tilsammen«.

Men hvordan kunne Afghanistankrigen være undgået? Ingen forestiller sig vel, at USA skulle have siddet på hænderne efter at have mistet 3.000 mennesker 11. september 2001?

»Dengang gik jeg også ind for krigen. Da Taleban var væltet, og vi ikke kunne fange Osama bin Laden, burde vi enten have trukket os ud eller begyndt på egentlig genopbygning. Men det gjorde vi ikke, fordi Irakkrigen var meget vigtigere, selv om det intet havde med terror at gøre. Problemet i Afghanistan er, at vi har valgt de værst tænkelige alliancepartnere, nemlig de krigsherrer, der herskede over landet, indtil Taleban tog magten. Nu sidder afghanerne på muren og ser på, hvem der vinder. Og de tror ikke på, at det bliver os«.

Foretrækker du, at Taleban kommer tilbage til magten, frem for at vi bliver i Afghanistan?

Der er ikke nogen tvivl i mit sind om, at når vi som et af de få lande i Nato-alliancen har haft et befolkningsflertal for krigen, så er det, fordi befolkningen ikke får de rigtige informationer om, hvor dårligt det står til



»Jeg tror ikke, at afghanerne får det bedre under Taleban. Men stillet over for valget mellem et lovløst kaos og et fanatisk styre med lov og orden, så foretrækker de det sidste. Der er ikke noget samfund, der kan fungere under kaos og lovløshed«.

Men hvorfor er det ikke positivt, at mere end to millioner afghanske piger nu kommer i skole i modsætning til under Talebans mørkemænd?

»Det er det også. Men hvis vi ikke kan garantere deres sikkerhed og skabe ro og orden, så hjælper uddannelse ikke noget. Danske officerer taler om, at det vil tage mindst ti år at vinde krigen, og det tror jeg er meget optimistisk og naivt. Jeg ved ikke, om det er et bedre alternativ til mørkemænd, at afghanerne kan se frem til 20 års krig. Der er intet sted i Afghanistan, som bare minder om et demokrati. Alle steder er i hænderne på feudale herremænd, der gør fuldstændigt, som de vil. Jeg siger ikke, at alt bliver godt, hvis vi trækker os ud, for det gør det overhovedet ikke. Afghanistan er en udvejsløs tragedie, og det har det været i 30 år, siden russerne invaderede landet«.

Så ugemagasinet Time har ret: Alternativet til krigen i Afghanistan er en ung pige med afskåren næse?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Nej, for alternativet er selvfølgelig, at hun tager en burka på. Så er der ikke nogen, der piller ved hende. Det går jeg ikke ind for, men sådan er det bare. Hvad gør danskerne i deres indsatsområde for, at kvinder skal blive mere frie? Da jeg var derude sidst, var der en medarbejder ud af 750, som beskæftigede sig med kvinder. Det er ingenting«.

Hvad kan vi bruge din kritik til, når du ikke er i stand til at opstille et bedre alternativ for Afghanistan?

»Til at trække sig ud og fortælle befolkningen, hvad der virkelig foregår i Afghanistan. Der er ikke nogen tvivl i mit sind om, at når vi som et af de få lande i Nato-alliancen har haft et befolkningsflertal for krigen, så er det, fordi befolkningen ikke får de rigtige informationer om, hvor dårligt det står til«.



Vil en tilbagetrækning ikke give al-Qaeda mulighed for at vende tilbage til Afghanistan og planlægge ny international terror?

»Det tror jeg ikke, for de har deres baser i Pakistan, hvor de står vældig stærkt. De har ingen grund til at bruge Afghanistan. Al-Qaeda står også stærkt i Yemen og Somalia, og der har vi jo ikke tænkt os at føre krig«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Alternativet er selvfølgelig, at hun tager en burka på.



Men når vi så har trukket os ud, hvordan hjælper vi så den afghanske befolkning?

»Det har jeg svært ved at overskue. Vi kunne hjælpe dem med genopbygning, men når sikkerheden ikke er der, så er det svært at få nogen til at tage derud og sætte livet på spil. Ingen kan vide, hvad der sker på lang sigt, men på kort sigt bliver det ikke bedre. Jeg tror kun, det bliver værre i Afghanistan; med eller uden vores medvirken. Men det er en profeti, jeg meget gerne ser gjort til skamme. Hvis det pludselig viser sig, at den nye amerikanske strategi om ikke at udslette fjenden, men hellere beskytte befolkningen, virker, vil jeg være den første til at blive glad«.

Hvordan finder man ud af, om strategien virker, hvis vi ikke bliver i Afghanistan?

»Det kan du sige, men igen er der sat nogle tidsrammer. Hvis strategien først virker om 20 år, er det ikke politisk realistisk. Du får ingen politiker til at stille sig frem og sige, at krigen kræver mange flere soldater, mange flere ofre og mange flere penge. Og især, når der ikke er olie i Afghanistan«.

Kunne forklaringen ikke være, at du som hardcore krigsmodstander er med til at overbevise befolkningen om, at projektet er håbløst, og at der ikke er noget lys i mørket?

»Det har intet med min modstand at gøre, men meget at gøre med folks pengepung. De kan ikke se, hvorfor de skal betale højere skatter for at føre en tvivlsom krig i Afghanistan, der koster danske liv. Før eller senere når vi tidspunktet, hvor vi trækker os ud på grund af danskernes forhold til penge og politikernes ønske om at blive genvalgt. Og så kan vi lige så godt gøre det nu og spare mange liv«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden