Hvis Poul Henningsens hoved stadig står i sprit på Anatomisk Institut, må man formode, at det i denne tid roterer, så bevaringsvæsken rejser sig som en gejser mod loftet. For aldrig har man oplevet hans navn og gerning misbrugt som i disse dage, hvor korsriddere af alle afskygninger (dog mest de sorte) fører sig frem med PH’s insignier i banneret.
Det gælder ikke blot ytringsfrihedens herolder, selv en øglehjerne som Søren Espersen møver sig frem og trygler den gamle kulturradikaler om at vende tilbage blandt de levende.



