Debat

'De røde lejesvende' er en tynd kop te

De rødes samfundsindflydelse har været minimal, så hvad er formålet med tv-serien?, spørger Koplev.

Debat

Jeg medvirker i tv-serien ’De røde lejesvende’.

Det er en tynd kop te, kan jeg konstatere efter at have set alle tre afsnit.

I de to første er vi syv ’oldinge’ – alle over eller lige omkring de 70 år – der bliver konfronteret med løsrevne citater og klip fra mere end 40 år gamle udsendelser, som vi havde produceret i Danmarks Radios regi, eller med artikler, som var skrevet i en helt anden anledning.

Derefter bliver vi ’afhørt’ af en årgang 1970, der hele tiden vendte sin håndflader opad for at vise seerne, at de var helt rene.

Vi var alle lokket i tv under falske forudsætninger. Titlen på udsendelsen, ’Jagten på de røde lejesvende’, indgik ikke i indbydelsen.

Lidt lunkent lød den på at møde op og tale om, hvordan det var at være ansat i DR i »gamle dage«.

Hele studieopsætningen gav mindelser om et afhøringslokale hos det daværende østtyske Stasi.

Vi var alle lokket i tv under falske forudsætninger. Titlen på udsendelsen, ’Jagten på de røde lejesvende’, indgik ikke i indbydelsen.



Optagelsen fandt sted i et næsten mørkt rum, der var forhørslamper, der lyste i mørket, alle vi ’anklagede’ blev filmet i fugleperspektiv, så vi fremstod en smule trykkede, mens vores anklagere blev filmet i frøperspektiv, så de fremstod mere magtfulde.

Tonen i ’afhøringerne’ var som hos middelalderens inkvisition.

Hvis opsætningen forekom imponerende, var resultatet af afhøringerne mildest talt mådeligt.

Jeg var f.eks. ’anklaget’ for i 1972 at lade en dansk kvinde, der boede i DDR, udtale tilfredshed med de materielle goder – husleje, brødpriser etc.

Hverken mere eller mindre.

Derudover blev jeg også anklaget for at ville indskrænke ytringsfriheden, fordi jeg i en artikel i Politisk Revy – altså ikke i Danmarks Radio – ikke mente, at gamle nazister, der stadig i 1972 hyldede Hitler med den berygtede nazihilsen, som benægtede udryddelsen af 6 millioner jøder, af millioner af romaer, tusindvis af homoseksuelle, og som stadig var stolte over overfaldet på Sovjetunionen, som kostede landet millioner af døde og ufattelige lidelser, at de skulle have adgang til offentligt at lufte deres hadske og menneskefjendske tanker.

Det mente jeg dengang. Det mener jeg stadig. Og i øvrigt er den tyske lovgivning enig med mig.

Hvilket min afhøringsofficer ville have vidst, hvis han havde været politisk vidende og kendte til den konkrete politiske virkelighed i det årti, artiklen blev skrevet.

En mild research havde også gjort ham bekendt med det politiske klima i begge de to Tysklande på det tidspunkt, jeg skrev den artikel, som sætningen om ytringsfriheden i øvrigt er en løsrevet del af.

Til støtte for forhørslederen var der indkaldt en hel række vidner.

Helt besynderlig forekom Leif Davidsens rolle.

Mig bekendt havde han ikke anden funktion i Danmarks Radio end at være min kollega. Jeg vidste ikke, at han var specialist på min gøren og laden. Eller at han på nogen måde havde været ansat til at vogte over mig og mit arbejde.

Helt besynderlig forekom Leif Davidsens rolle. Mig bekendt havde han ikke anden funktion i Danmarks Radio end at være min kollega.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Men mest af alle skuffede koldkrigsprofessor Bent Jensen mig. Han har fået millioner af offentlige kroner til at forske i venstreorienteredes færden under den kolde krig.

Alligevel kunne han ikke diske op med et eneste videnskabeligt og håndfast bevis på de ’røde lejesvendes’ skadelige virke.

Det blev højst til en nervøs fnisen og rysten på hovedet, der indimellem blev afløst af et professoralt tagen sig til hagen for at se vis ud.

Når der endelig kom ord ud af munden på Bent Jensen, blev det højst til udsagn som »jeg vil anse det for helt usandsynligt at…« eller »jeg forestiller mig da«, »jeg tror« og »jeg synes« og »og jeg mener nok«.

Ikke meget fra en forsker med adgang til alskens arkivmateriale.

Med de holdninger, udsendelsens producer ville pådutte os, er det i øvrigt rystende, så lille indflydelse vi ’oldinge’ i tv-serien ’De røde lejesvende’ har haft på de nuværende samfundsforhold.



Måske fordi vi ikke var så røde endda, måske fordi vi, der bliver beskyldt for at være ’røde lejesvende’, kun udgjorde en lille håndfuld kritiske journalister ud af Danmarks Radios dengang mere end 3.000 ansatte.

Eller måske fordi det hele handler om noget helt andet?

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce