FN har gennem tiden og med rette fået kritik, når organisationen ikke har formået at handle i tide – når en situation er løbet amok og behovet for akut indgriben fra verdenssamfundets side ikke er blevet mødt med lige dele handlekraft. Noget tyder dog på, at dette skal høre fortiden til. I en resolution fra 2009 forpligter FN’s Sikkerhedsråd sig til at trække i nødbremsen og f.eks. indføre målrettede sanktioner og i sidste instans bemyndige militær indgriben, hvis en situation som den i Libyen kræver det. Dette nye værn hedder RtoP. Det er den engelske forkortelse af ’forpligtelse til at beskytte’ (Responsibility to Protect), og groft sagt handler det om, at Sikkerhedsrådet ser bort fra vetoretten i de særlige tilfælde, hvor man frygter omfattende og systematiske overgreb mod en civilbefolkning. Netop i Libyen skal denne nye mulighed stå sin prøve. De seneste dage er uhyrlige beretninger sluppet ud af det nordafrikanske land om, hvordan Gaddafi desperat forsøger at fastholde magten ved direkte angreb på civilbefolkningen med tanks, fly og lejesoldater. Tusindvis er meldt dræbt. De fleste skudt direkte i hovedet, i brystet eller i nakken, efter oplysninger fra hospitaler i Libyen.
Hold nallerne fra Libyens revolution En række stater, USA, EU og FN’s Sikkerhedsråd og Menneskerettighedsråd har i kraftige vendinger fordømt, hvad der foregår. Og FN besluttede fredag i sidste uge at gennemføre en grundig undersøgelse af forløbet, så Gaddafi og andre ansvarlige efterfølgende kan blive stillet til ansvar. Den entydige fordømmelse af Gaddafi og hans håndlangere er både nødvendig og positiv. Men hvis en regulær nedslagtning af civilbefolkningen er under opsejling, eller måske endda under afvikling, er det ikke tilstrækkeligt blot at fordømme, undersøge og straffe efterfølgende. Og her er det netop, at RtoP giver Verdenssamfundet mulighed for og en forpligtelse til at sætte handling bag ordene.
