»Hjælp, engelsk knockouter det danske sprog«

Pas på! Engelsk er ved at fortrænge dansk på universiteterne. Faren er, at det faglige niveau falder, da hverken forskere eller studerende kan udtrykke sig præcist på engelsk.

Sådan lyder advarslen fra Niels Davidsen-Nielsen, der i efteråret takkede af som formand for Dansk Sprognævn, og som er aktuel med debatbogen ’Moders stemme, fars hammer’. Dermed er Niels Davidsen-Nielsen noget så sjældent som en tidligere professor i engelsk, der advarer mod, at engelsk breder sig for meget.

Men come on, Niels Davidsen-Nielsen, what’s the problem?

»Min pointe er, at det er en myte, at alle kan tale engelsk i Danmark. De fleste lærere, der har prøvet at undervise på engelsk, kender begrænsningen i kun at kunne sige det, man kan sige, i stedet for det, man vil sige. Undervisningen bliver mere stiv og kedelig, end den burde«.

De fleste kan jo gøre sig forståelig på engelsk, ikke?

»Jo, men det er jo ikke lufthavnsengelsk og almindeligheder, vi taler om, det er engelsk i krævende akademiske sammenhænge. Underviserne bør certificeres, og de studerendes niveau bør højnes. Vi taler om en meget stor manøvre. Har universiteterne ressourcer til det? Og er det anstrengelserne værd?«.

Hvorfor skulle det ikke være anstrengelserne værd?

»Fordi der også er et andet problem: at der skabes et sprogskel i befolkningen. For hvis forskerne kun kan formidle på engelsk, bliver det svært at nå ud til den brede befolkning. Det skaber en kløft mellem en engelsktalende elite over for en dansktalende underklasse«.

Hvorfor tror folk, at de taler bedre engelsk, end tilfældet er?

»Jeg har mødt mange mennesker med den holdning, at engelsk bare er noget, vi kan. Men vores beherskelse af engelsk vil altid være dårligere end vores evner på dansk. Vejen til at kunne tale ordentligt engelsk er som en alpeetape, vi står ved foden af bjerget«.

Skal man ikke tale så meget engelsk som muligt på universiteterne for at blive bedre?

»Learning by doing kan være meget godt, men hvor eksplosivt dine sprogfærdigheder stiger, når danskere taler engelsk med danskere, vil jeg sætte spørgsmålstegn ved. Kernen er, at vi skal tage stilling til, hvor meget vi skal undervise på engelsk. Vil vi give engelsk lov til at knockoute dansk på universiteterne eller ej?«.

Hvorfor er det så svært for en dansker at tale engelsk?

»Allerede i 1800-tallet, da vi opdagede engelsk, var det særligt udtalen, vi syntes var helt malabarisk. Og det er bestemt stadig et problem«.

Er det derfor ikke bare et spørgsmål om at keep trying?

»Jo – keep trying. Det går jeg bestemt også ind for. Og om en generation eller to kan det så være, at vi taler bedre engelsk, men prisen er, at vi ikke kan tale på dansk om vores akademiske fagområder«.

Anyways, ord kommer vel bare ind i sproget. Kan man gøre noget ved det?

»Når vi taler om låneord, er jeg rolig, for vi har altid lånt ord fra andre sprog med den tilføjelse, at det selvfølgelig er vigtigt, at vi har en dansk terminologi til de forskellige fag. Vi kan jo ikke tale engelsk til befolkningen – der en million danskere, der ikke taler engelsk. Så altså at halse af sted efter mere engelsk på universiteterne – jeg siger bare: Cool it, pals«.