0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danskerne holder igen med engelske ord

Engelske ord glider oftere ind i det norske og svenske sprog end i dansk.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
MOLLOY RICKY JOHN
Foto: MOLLOY RICKY JOHN

Fremmedord. Da det engelske ord 'clutch' skulle indgå i dagligsproget, fandt danskerne på et dansk ord: kobling, mens nordmændene næsten direkte overtog det engelske ord og blot gav det en stavemæssig overhaling: kløtsj.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Vi danskere elsker at plastre vort sprog til med engelske låneord, ikke sandt. Hvorimod både nordmænd og svenskere i langt højere grad end danskerne oversætter engelske gloser til nye henholdsvis norske og svenske ord.

Forkert. Det er en myte.

Resultatet af ti års forskning i de nordiske sprog, som netop er offentliggjort, viser, at såvel nordmændene som svenskerne oftere end danskerne lader engelske ord og vendinger glide ind i det daglige sprog.

Forskningen viser desuden, at antallet af nye engelske låneord i daglig dansk tale ikke har været stigende i mange år. Siden Anden Verdenskrig har det ligget nogenlunde stabilt på 230 engelske ord pr. 10.000 danske, viser forskningen.

»Men det er da også dejligt, at vi danskere er så gode til finde på danske ord til danske munde«, siger hun.

Kløtsj og rushtid
Norge er det land i Norden, hvor flest engelske ord finder direkte vej ind i dagligsproget. På andenpladsen kommer Sverige og derefter følger, meget tæt på svenskerne, Danmark.

Et ældre, men udmærket eksempel på, hvordan nordmændene griber sagen an, er det engelske ord clutch. Da det skulle indgå i dagligsproget, fandt danskerne på et dansk ord: kobling, mens nordmændene næsten direkte overtog det engelske ord og blot gav det en stavemæssig overhaling: kløtsj.

Et andet eksempel fra samme skuffe er rush hour, som på dansk er blevet til myldretid, mens det på norsk hedder rushtid.

Der er selvfølgelig også eksempler på, at engelske ord bider sig fast på dansk, mens nordmænd og svenskere finder på nye ord. For eksempel computer, som vi har taget til os, mens det på svensk er blevet til dator.

»Men generelt er danskerne faktisk ret gode til at finde på nye danske ord. For eksempel når mouse pad bliver til musemåtte og spreadsheet til regneark«, siger Pia Jarvad.

Ord opstår i folkedybet

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce