Nu er det igen kommet på tale at sænke stemmeretsalderen fra 18 til 16 år, ligesom SF foreslog i 2009.
Forskellige officielle argumenter er blevet fremsat, bl.a. et demografisk argument om, at »flere unge skal stemme for at undgå en demokratisk skævvridning, hvor den yngre del af befolkningen er underrepræsenteret«; og at »det vil styrke demokratiet«. Men det er ikke tilfældet.
LÆS OGSÅ
Jeg har lavet et empirisk studie, der viser, at en sænkning af stemmeretsalderen vil have alvorlige udemokratiske konsekvenser: Det vil få valgdeltagelsen til at falde og skabe en marginaliseret gruppe af lavtuddannede mænd, der aldrig kommer til at stemme.
Spørgeskemaundersøgelsen, der blev foretaget i foråret 2011, omfatter 330 respondenter fra 31 9.-klasser på 16 folkeskoler i 4 forskellige kommuner. Respondenterne er elever, der fyldte 16 år, inden de gik ud af folkeskolen 1. juli.
Når ved ikke-svarene er udeladt, svarede 71 pct. ja til spørgsmålet: »Ville du stemme, hvis du havde stemmeret, og der var folketingsvalg i morgen?«. Til sammenligning var valgdeltagelse 87,7 pct. ved folketingsvalget 15. september i år. Men der er grund til at tro, at den faktiske valgdeltagelse blandt 16-årige førstegangvælgere ville være endnu lavere.
Lavere stemmeretsalder er udemokratisk
Lavere stemmeretsalder vil medføre permanent lavere valgdeltagelse, især blandt lavtuddannede mænd.
Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsning
Foto:
PETER HOVE OLESEN (arkiv)
valg. Tilhængerne af lavere stemmeretsalder mener, at unge skal stemme »for at undgå demokratisk skævvridning«. Men bliver grænsen sat ned, vil det føre til en anden skævvridning, nemlig eksklusion af lavtuddannede mænd.
Læs artiklen senere
Gemt (klik for at fjerne)
Læst