0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

EU. Landbrugsstøtte skal gives som gulerod

Landbrugets udslip af metan og lattergas er reduceret med en tredjedel i de seneste 15 år. Men landbruget er fortsat en hæmsko for klimaet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det handler ikke kun om CO{-2}, når vi taler om drivhusgasser.

Metan og lattergas fra kvæg og jordbrug er således kraftigere drivhusgasser end CO{-2} – og i 2006 udgjorde metan og lattergas mere end 10 pct. af det samlede klimagasudslip fra de 27 EU-lande.

I Danmark var det endnu værre. Her stod metan og lattergas fra landbruget for 14 pct. af udslippet af drivhusgasser. Medregnes landbrugets energiforbrug og andre udslip fra landbruget, var andelen ifølge Det Økologiske Råd 18 pct.

Den positive nyhed er, at det har været langt værre. I 1990 var landbrugets udslip, baseret på samme beregninger, 27 pct. – eller mere end en fjerdedel af totaludslippet. Der er altså sket en reduktion på en tredjedel.

Landbruget er dog fortsat et stort problem i kampen for at hindre klimaændringer, og specielt i intensivt dyrkede lande med stort husdyrhold som Danmark. Men det er muligt at mindske klimapåvirkningerne. Klimaregnskabet for dansk landbrug er dårligere end for gennemsnittet af EU-landene, fordi dansk landbrug er så intensivt. Og forbedringerne skyldes først og fremmest de omdiskuterede vandmiljøplaner, der har mindsket kvælstofudslippet.

FORBEDRINGERNE gælder dog ikke alle områder. Miljøforkæmpere stiller bl.a. krav om, at den dårligste jord tages ud af produktion, og om uopdyrkede randzoner, uden dyrkning og brug af sprøjtegifte, for at fastholde biologisk mangfoldighed.

EU’s sundhedstjek af landbrugspolitikken vil ophæve tvungen braklægning, og Folketinget har allerede ophævet braklægningstvangen. Og 10 års frivillige regler om udlægning af gift- og dyrkningsfri randzoner har ikke ført til mærkbare forbedringer. De mål, der blev sat, er ikke nået.

I november enes EU’s fødevareministre sikkert om konklusionerne i det foreslåede sundhedstjek af EU’s landbrugspolitik, men det vil kun føre til mindre ændringer. Derefter skal det store slag slås om reformer, som skal træde i kraft i 2013.

Der vil være et stærkt pres på at afvikle eller reducere støtten, der nu koster 400 milliarder kroner årligt. Men det bliver også et slagsmål om indhold. De fleste venter, at landbrugsstøtten fortsætter med et mindre budget, og at en større andel vil blive brugt til at stille miljø- og klimakrav til EU’s bønder.

Den europæiske tænketank Notre Europe foreslår, at EU’s landbrugspolitik ændres, så støtte ikke længere er en ret, men noget, landmænd kan få, hvis de lever op til positive krav. »Hvad du får, afhænger af, hvad du gør«, skal være grundprincippet ifølge tænketanken, der i 1996 blev skabt på initiativ af tidligere EU-kommissionsformand Jacques Delors.

I en rapport om landbrugspolitikken, ’CAP reform beyond 2013’, konkluderes det, at EU’s reformer har gjort støtten mere fornuftig, men at der stadig er problemer: Der sker tab af biodiversitet, vådområder forsvinder, vandkvaliteten reduceres, der er færre fugle, og jordens fertilitet falder. Det er også et problem, at de store jordejere får mest, uanset om det, de gør, gavner samfundet eller ej.

I stedet bør man indføre et system, der belønner samfundsgavnligt landbrug. Udgangspunktet er ikke ret til støtte, men mulighed for støtte, hvis landbruget lever positivt op til nogle krav. Systemet bør være baseret på 3 kriterier:

1. Støtte til landbrug, som leverer positive miljøindsatser.

2. Støtte til landbrug i udsatte eller afsides landområder.

3. Grøn støtte til landbrug, som bruger særligt miljøvenlige produktionsteknikker som f.eks. økologiske brug.

Notre Europe-udspillet tager både produktions- og samfundshensyn og når frem til, at landbruget kan være langt mere miljøvenligt.

EUROPEAN Environmental Bureau (EEB) er paraplyorganisation for 140 europæiske miljøorganisationer (bl.a. Dansk Naturfredningsforening og Det Økologiske Råd). EEB har udgivet et 2008-2020 visionspapir for europæisk landbrug. Det peger på, at EU ikke er selvforsynende med fødevarer, fordi husdyrbruget er stærkt afhængigt af import.

EEB ønsker, at EU bliver reelt selvforsynende – som Europas bidrag til at skabe global fødevaresikkerhed. Et af midlerne er reduktion af foderstofimporten, og at vi som forbrugere spiser mindre kød og mejeriprodukter. Det vil reducere landbrugets negative klimapåvirkning.

DE ENORME støttebeløb til bønderne giver potentiale for styring af landbruget, og støtten bør ikke afskaffes totalt. »Subsidierne bør bruges til at styre landbruget i bæredygtig retning«, mener EEB. Der skal indføres bæredygtighedskriterier og sættes mål for at øge den bæredygtige andel af landbrugsproduktionen år for år, så man når 100 pct. i år 2030.

Kriterierne skal også omfatte økologisk landbrug, der i dag ikke omfattes af regler om energiforbrug, og de skal inkludere klimaindsatser.

Landbrugsstøtten skal give incitamenter til landmænd, der producerer bæredygtigt. EEB er ligesom Notre Europe mere stemt for gulerod end pisk.

Danske organisationer arbejder både nationalt og via europæiske netværk som EEB. Danmarks Naturfredningsforening (DN) har ud fra ’gulerodsprincippet’ opfordret regeringen og Folketinget til at »udvide og målrette landbrugspolitikkens miljøindhold, så støtte gøres afhængig af det naturfremmende indhold i landbrugets arealforvaltning«.

Det Økologiske Råd er ligeledes ved at udarbejde en rapport om ’miljøintegration i EU’s landbrugspolitik’. Den vil indeholde scenarieberegninger, gennemført i samarbejde mellem rådet og Fødevareøkonomisk Institut under Københavns Universitet. Her er hovedmålsætninger reduktion af udledningen af drivhusgasser fra landbruget med 30 pct., af ammoniakudslippet med 50 pct. og af pesticidforbruget med 80 pct.

SAMLET SET peger de fleste miljø- og klimaorienterede ideer om landbrugsstøtten efter 2013 altså i retning af hhv. mindre støtte til den enkelte landmand, mere til naturpleje og miljø; krav om miljø- og samfundsgavnlig produktion for at få støtte; samt mindre frivillighed, flere lovkrav.