Klaus Bergdolt, lad os lave et kontrafaktisk skrækscenario: Hvis nu svineinfluenzaen var muteret og havde hærget som pesten i det 14. århundrede – hvordan ville vi så reagere sammenlignet med reaktionen dengang? »På grund af de videnskabelige og sociale fremskridt er vi blevet vant til, at befolkningen er beskyttet mod epidemier. Derfor ved vi heller ikke præcist, hvordan et moderne, oplyst, sekulariseret og temmelig overfladisk forbrugssamfund som vores ville reagere i tilfælde af en voldsom, dødelig pandemi som pesten«. Hvis man tænker sig tilbage til middelaldersamfundet i 1348, hvor pesten brød ud, så tog man sig her på forbilledlig vis af de syge og døende. Især kirkens folk hjalp de pestsyge og blev dermed selv ofre, ikke? »I de moderne, sekulariserede europæiske lande har vi oplevet oplysningens mange fordele, men også en række ulemper, bl.a. at offervilligheden er gået fløjten. Vi har groft sagt mistet den uselviske, kristne næstekærlighed, som var et massefænomen i middelalderen. Man kan hos forfattere som Boccaccio læse, hvordan der også var egoister og afgrundsdyb fortvivlelse, da pesten rasede, men i det store hele var der et helt andet offerberedskab end i dag«. Hvordan kunne en epidemi som pesten forløbe i dag? »Trods de mange historiske og civilisatoriske brud ville vi umiddelbart nok ikke reagere meget anderledes på en epidemi, end man gjorde i det 14. århundrede: med mistillid, panik og angst. Blot rygter om enkelte sygdomstilfælde i en landsby kunne i middelalderen skabe totalt kaos. Man ser noget lignende i dag, hvor visse aviser laver forsider ud af enkeltstående dødsfald, der måske har sammenhæng med svineinfluenzaen«.
»Generelt tror jeg, at vi i dag som dengang ville opleve voldsom panik i begyndelsen af en ekstremt dødelig masseepidemi. Derefter ville der indfinde sig ro og organisation, som også ville kræve sine ofre. Og her er jeg helt sikker på, at samfundet i dag og i fremtiden ville handle absolut utilitaristisk i filosoffen Jeremy Benthams forstand – altså at staten i en ultrarationel afvejning mellem fordele og ulemper ville gå efter mest mulig lykke, sundhed og velfærd til det størst mulige antal mennesker. Det ville komme til at kræve nogle ubehagelige ofre: det mindretal, der ikke umiddelbart kan hjælpes, eller som er direkte farligt for flertallet, ville på trods af al vores politiske korrekthed blive udstødt og isoleret. Selvfølgelig har der også igennem historien været isolation af syge, men tidligere har der netop været folk, der på trods af risikoen var barmhjertige og offervillige«. Ville en dødelig pandemi midt i kaosset skabe nye værdier? »Vi oplever for tiden en usikkerhed i Vesten. Vi er midt i en overgangstid, hvor mange oplever en identitetskrise og et værdimæssigt skred. Det ligner meget omvæltningerne i det 14. århundrede, da pesten brød ud. Mange historikere mener ligefrem, at selve middelalderen brød sammen med pesten. Mange værdier og fasttømrede verdensbilleder stod for fald, f.eks. det aristoteliske verdensbillede, og at Gud har skabt en optimal verden – det begyndte man at stille kritiske spørgsmål til. Hos en af de tidlige renæssancehumanister, Petrarca, ses pesten ligefrem som en metafor for bruddet med det middelalderlige menneske- og verdensbillede. Hvordan man i dag ville reagere på et sådant kollaps, det er for komplekst til at spå om«. Ville vi i vores sekulariserede samfund alligevel søge forklaringer midt kaosset, hvis der skulle udbryde en pestlignende epidemi? »Absolut! Og først og fremmest ville vi blive meget moralske. Nogle få fundamentalistisk religiøse ville tolke det som straffen for vores syndige, vestlige, dekadente liv. Men mere udbredt ville det være at se det som resultatet af vores ekstreme overflod og mobilitet, hvor mennesker og varer konstant er i bevægelse over hele kloden. Denne mobilitet er guf for udbredelsen af mikrober og sygdomme, og man ville helt sikkert moralisere imod den og kræve en ny beskedenhed. Andre vil nok tale om, at naturen ville korrigere vores udsvævende liv og klodens overbefolkning, selvom en sådan virus i en globaliseret tidsalder ikke kun rammer overbefolkede egne«. Fra middelalderen hjem til det senmoderne. Ligger der i de forvirrende udmeldinger om svineinfluenzaen en fare for, at de videnskabelige og politiske autoriteter lider kronisk skade?
