Lokallister er en døende politisk race

Truet. Lokallisterne lever et mere og mere trængt liv i det kommunale landskab - ikke mindst efter kommunalreformen, hvor antallet af kommuner faldt fra 271 til 98. Indtil videre stiller Nihilistisk Folkeparti dog fortsat op i København.
Truet. Lokallisterne lever et mere og mere trængt liv i det kommunale landskab - ikke mindst efter kommunalreformen, hvor antallet af kommuner faldt fra 271 til 98. Indtil videre stiller Nihilistisk Folkeparti dog fortsat op i København.
Lyt til artiklen

Med strukturreformen i 2007 faldt antallet af danske kommuner fra 271 til 98. Et af de centrale diskussionsemner i forbindelse med reformen blev derfor, om større kommunale enheder ville føre til mindre lokalt demokrati. Særligt de for kommunalvalgene karakteristiske lokalt forankrede lokallister ville komme under pres, var et af argumenterne.

Set over et længere perspektiv var lokallisterne dog allerede under pres inden strukturreformen. Ved valgene i perioden 1970-1997 havde lokallisterne under ét normalt 8-9 procent af stemmerne; i 1997 var tilslutningen 8,2 procent. Herefter begyndte det at gå ned ad bakke: I 2001 fik de 7,5 procent, i 2005 6,7 procent og i 2009 4,4 procent.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her