Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Overvægtsproblemer. Tre erfarne kosteksperter langer i dagens analyse hårdt ud efter Sundhedsstyrelsens 'manual', som skal hjælpe overvægtige til at få en sundere livsstil.
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

Overvægtsproblemer. Tre erfarne kosteksperter langer i dagens analyse hårdt ud efter Sundhedsstyrelsens 'manual', som skal hjælpe overvægtige til at få en sundere livsstil.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sundhedsstyrelsen svigter overvægtige

Styrelsens anbefalinger antyder, at de overvægtige selv er skyld i deres problemer.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For overvægtige danskere er der ikke megen hjælp at hente fra de autoriteter, som burde gå i front med forebyggelse af livsstilssygdomme.

Sundhedsstyrelsen har et tilbud til de overvægtige, der bedst kan beskrives som en 'gør det selv-manual', hvor budskabet mellem linjerne er, at overvægten er selvforskyldt, og blot man ændrer sin usunde livsstil en smule, så vil overvægten forsvinde. Men rådene virker slet ikke.

I Sundhedsstyrelsens pjece '10 veje til vægttab' loves vægttab på 20 kilo blot ved ganske små ændringer i sine vaner. Men styrelsens løfter er misvisende. I pjecerne loves f.eks., at du på blot 1 år taber 12 kilo, hvis du daglig spiser et æble i stedet for en ostemad og supplerer med en rask gåtur på 20 minutter.

De fleste, som har forsøgt sig med 'små skridt', ved, at rådene ikke virker og ikke resulterer i de lovede vægttab.

Hvis man gør præcis, som der står skrevet, taber man sig i bedste fald et par kilo på 1 år. Man bliver naturligvis sundere, og ryger der et par kilo af ved at følge rådene, er det da fint, men det er 12-18 kilo på 1 år, Sundhedsstyrelsen lover.

Hvis du i stedet for at spise en hel pose slik kun spiser en halv, sparer du ca. 300 kcal. Dette tal ganger styrelsen op til 1 år og trækker 30 pct. af det fra, fordi stofskiftet falder, og det giver et vægttab på 12 kilo, under forudsætning af at man ikke spiser noget andet i stedet for slikken.

Men slik mætter dog lidt, og når man spiser en halv pose slik mindre, end man plejer, vil kroppen opdage det, og du vil være tilbøjelig til at spise noget andet med kalorier, og så bliver vægttabet mindre eller nul.

For at få det til at virke, skal man daglig føre et strengt kalorieregnskab, så man er sikker på ikke at spise mere af noget andet, og så er hele ideen med 'små skridt' jo gået fløjten.



Men selvom du vitterlig ikke spiste mere af noget andet, så vil en halv pose slik mindre hver dag ikke give vægttab på 11,8 kilo på 1 år. Det skyldes, at den tyndere krop bliver mere kalorieøkonomisk, og det er ikke godt for et vægttab.

Det amerikanske ernæringsselskab har analyseret 'små skridt' og konkluderer, at metoden er fejlagtig. Eksemplet med en halv pose slik vil højst give et vægttab på 2,6 kilo på 1 år - vel at mærke under den urealistiske forudsætning, at kroppen ikke opdager det, så man ikke spiser mere af noget andet.

At en rask gåtur på 20 minutter om dagen skulle resultere i et vægttab på 5 kilo på 1 år er også forkert. Det ender i bedste fald på omkring 1 kg på 1 år.

Sundhedsstyrelsens regnestykker signalerer, at overvægt kan kureres ved at spise mindre slik, flere æbler og motionere lidt mere



Der er stor tvivl om, hvad der har udløst fedmeepidemien, og derfor også, hvad der ligger bag, at den enkelte bliver overvægtig. Det, der kan ses, er, at svært overvægtige spiser mere og rører sig mindre, men det er følger af fedmen.

Fedmeepidemien i Danmark er blandt børn og unge kommet i bølger, og den første startede med dem, der var født i 1942, dvs. længe før der var noget af det, vi ellers giver skylden for fedme - Coca-Cola, fastfood, tv, biler med mere.

Vi ved, at psykologiske og sociale forhold er forbundet med senere fedme, men det kan ikke forklares ved, at de er grådige og dovne.

Der forskes i en række årsager, som har udløst fedmeepidemien, såsom påvirkning af forældrenes sæd og ægceller, af fosteret under graviditeten, spædbarnets kost, stress mv., og der er håb om, at der snart findes årsager, som giver mulighed for bedre forebyggelse og behandling.

Men de svært overvægtige bør tilbydes diætetiske behandlingstilbud, som virker. De moderne fedmeoperationer er effektive, men kostbare, forbundet med bivirkninger, og bør derfor forbeholdes belastede svært overvægtige.

Men den mere intensive diætetiske behandling giver store vægttab, som hos en del patienter også holder på sigt. Det er ikke det langsomme vægttab (som i 'små skridt'), men det større, hurtige vægttab, som holder vægten bedre på længere sigt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi kan endnu ikke helbrede svær overvægt, men et behandlingsprogram, der omfatter intensiv kostbehandling, øget motion, adfærdsmodifikation med fokus på mulige fedmefremmende faktorer som mangel på søvn, lægemidler, stress osv., kan hjælpe mange overvægtige.



Sundhedsstyrelsens regnestykker signalerer, at overvægt kan kureres ved at spise mindre slik, flere æbler og motionere lidt mere. Men signalet er også, at når man spiser slik i stedet for æbler og mangler sin daglige motion, så fører disse vaner til store vægtøgninger - hvilket meget nemt kan læses som:

'Hvis du daglig spiser en pose slik i stedet for to bananer og ikke motionerer en halv time, kan det føre til en overvægt på mere end 20 kilo på blot et år'. Vupti, her har vi altså forklaringen på, at 15-20 pct. af danskerne er svært overvægtige. Det er deres egen skyld, og årsagen er dårlige vaner.

Overvægtige er i forvejen stigmatiserede i samfundet, og det sidste de har brug for, er en blåstempling af stigmatiserende myter fra vores øverste faglige myndighed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Overvægtige er i forvejen stigmatiserede i samfundet, og det sidste de har brug for, er en blåstempling af stigmatiserende myter fra vores øverste faglige myndighed



Overvægtsproblemet kan ikke løses ved at punke det enkelte individ, men ved at øge forståelsen for de meget komplekse ændringer i samfundet, som har medført udviklingen.

Om end der ikke hersker enighed blandt forskere om, hvilke faktorer der er skyld i fedmeepidemien, så er der enighed om, at det er samfundsfaktorer, som skal ændres for at forebygge - og dem, som allerede er ramt af den svære overvægt, må vi hjælpe med behandling, så godt vi nu kan.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden