Tegning: Mette Dreyer.

Tegning: Mette Dreyer.

Debat

Bør det være lovligt at bruge rugemor i Danmark?

Skal danske kvinder kunne være rugemødre mod betaling? Deltag i debatten.

Debat

Selv om det praktisk talt er ulovligt at få barn via en rugemor, rejser danske par hvert år ud for at forsøge.

Ingen ved, hvor mange det drejer sig om, fordi det er så fordækt og kontroversielt.

LÆS MERE

Kritikere siger, at man udnytter fattige kvinder i udlandet. Men er løsningen så ikke at tillade danske kvinder at være rugemødre mod betaling?

Vi har herunder spurgt fem stemmer i debatten. Skriv din egen holdning nederst.

For: »En rugemor kan være løsningen«

Fredrik Eng, formand for Föreningen för Surrogatmödreskap i Sverige og far til rugebarn på to år.

»Jeg håber, at vi kan komme i gang med en debat om, hvordan man kan lovliggøre rugemoderskab i Norden. Vi skal ikke nødvendigvis kopiere det, man gør i Indien eller Ukraine, men finde vores egen svenske eller nordiske model.

Jeg tror, at modstandere af rugemoderskab vil have meget svært ved at finde argumenter for, at en svensk eller dansk kvinde ikke kan være rugemor, hvis hun vil. Den her debat er ofte præget af følelser og argumenter som, at man udnytter kvinder, eller at det er dårligt for barnet. Men det er ikke noget, de kan underbygge med fakta, og der er ikke nogen saglighed bag det.

Men vi skal diskutere, under hvilke betingelser en kvinde kunne fungere som rugemor – og hvor meget hun eventuelt må få i kompensation. For vi er nødt til at være mere åbne om, at det bliver sværere at få børn, jo ældre man bliver. Der kan en rugemor være løsningen.

For de børn, jeg kender, spiller det ikke den store rolle, at de er kommet til verden via rugemor. Der er ikke nogen større dramatik i det«.

Imod: »Rugemoderskab kan blive et erhverv som prostitution«

Bente Holm Nielsen, cand.med.

»I kraft af lovliggørelsen af ægdonation er vi allerede ved at skabe en glidebane, for det fører direkte videre til rugemoderskabet. Hvis samfundet forlader den traditionelle far-mor-barn-familie, samtidig med at det bliver nemt at få fat i et menneskeæg, så vil den ligestillingsopfattelse kunne brede sig, at når kvinder kan danne familie, bare fordi de er kvinder, så bør samfundet ikke lægge hindringer i vejen for, at mænd kan gøre det samme.

Det betyder, at rugemoderskab kan blive et kvindeerhverv på linje med prostitution. Rugemødre og rugemoderkontrakter har længe været almindelige i USA. Men allerede i 1995 viste en analyse af fænomenet rugemoderkontrakter foretaget af Brita M. Gulli, at det at godkende rugemoderskaber er det samme som at acceptere slaveri.

Man kan ikke drage samme parallel til f.eks. sæddonation, for det er på grund af livmoderen, at kvinders reproduktive situation er anderledes, og derfor rugemoderskab kan anses for slaveri. Derfor mener jeg heller ikke, man kan tale om en biologisk far. Det er kun kvinden, der bærer fosteret/barnet, der kan være biologisk mor«.

For: »Ingen grund til at tale om forbud«

Anders Nyboe Andersen, chef for Rigshospitalets Fertilitetsklinik.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Der er ikke grund til at forbyde enhver form for surrogatmoderskab. Jeg har enkelte gange oplevet kvinder eller par, der har spurgt om muligheden for surrogatmoderskab. Det er for eksempel kræftramte, men helbredte, der har fået bestrålet deres livmoder.

Rent teknisk er det enkelt: Man tager æg ud fra kvinden, befrugter med mandens sæd – og det eneste, der kan være lidt vanskeligt, er at synkronisere det hele med surrogatmoderens menstruationscyklus – så de befrugtede æg kan oplægges på det korrekte tidspunkt i surrogatmoderens cyklus«.

Imod: »Det kan blive en social belastning«

John Halse, børnepsykolog, tidligere formand for Børns Vilkår.

»Man skal ikke bare tillade surrogatmoderskab i Danmark, ligesom jeg er skeptisk over for alle mulige andre alternative familieformer. Det er barnet, der kommer til at betale en pris for, at den moderne teknologi gør det muligt for forældre at realisere deres ønske.

Børn har brug for at vide, hvor de kommer fra, og uanset hvordan man vender og drejer det, så kommer barnet til at reflektere over den måde, det er blevet til på. Selv om barnet genetisk kan være mor og fars, så er barnet vokset i en fremmed kvindes mave, hvor det biologiske miljø også spiller ind.

At der i forvejen er så mange, der vokser op i anderledes familieformer, mener jeg ikke retfærdiggør, at vi skulle skubbe på for at gøre det muligt for endnu flere. Selv om forældrene kan være nok så gode og kærlige, så kan børn ikke abstrahere fra deres baggrund, og det bliver en social belastning.«

Imod: »Et forsigtigt nej til rugemoderskab«

Lena Kjems, sognepræst og ph.d. i forplantningsetik.

»Mit nej til rugemoderskab er et forsigtigt nej. Jeg mener ikke, man kan skære enhver form for rugemoderskab over én kam, og jeg er åben for, at det kan finde sted på en måde, der tilgodeser de to oplagt svage parter, barnet og rugemoderen.

Forældreskab er jo meget mere end biologi og gener. Men at argumentere for rugemoderskab med henvisning til forældrenes rettigheder og selvbestemmelse tilslører, at en familie er et fællesskab, hvor der må tages hensyn til andet end éns individuelle behov.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det kræver mod, ånd og fantasi at navigere i det forplantningsetiske landskab, hvor vi på den ene side anerkender, at længslen efter et barn ligger dybt i mange mennesker, men på den anden side også minder hinanden om, at vi lovgivningsmæssigt må handle til bedste, især for dem, der endnu ingen stemme har.

Desuden ligger der en stadig udfordring i at undgå alt for meget statsligt formynderi i forbindelse med forplantning. Forældre-barn-relationen er vigtigst, uanset hvordan barnet så er blevet til«.

Mener du, det bør være lovligt at bruge rugemor i Danmark?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden