Aske Julius Rask Bang, gymnasieelev
Jeg føler, at jeg er god til at abstrahere fra de forventninger, som både gymnasiet og samfundet tvinger ned over hovedet på os elever. En del piger i min omgangskreds bruger til gengæld meget tid på at bekymre sig om skolen og de gode karakterer. De har ofte det samme udmattede ansigtsudtryk. Og jeg hører dem tit sige, at de ikke magter alle afleveringerne, selv om de næsten altid får dem lavet. Der er vi drenge bedre til at prioritere, hvad der er vigtigst. Og det er en skam for de piger, der har svært ved at komme ud af deres præstationsræs. De går jo hen og bliver fanget i ét langt forsømt forår. De har, som mange andre, låst sig fast på tanken om, at uddannelse er den eneste vej til det gode liv. Vi drenge tænker mere på, at vi har uendelig mange muligheder for at klare os godt. Nogle piger kan gå helt ned på at få en dårlig karakter, for de skal være en succes for sig selv, men i særdeleshed også en succes udadtil. Jeg vil selvfølgelig også gerne selv have et godt snit, men jeg kender mine menneskelige kvaliteter, og jeg ved, hvad jeg er i stand til, uanset hvilke karakterer jeg får.
