Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

tegning: Mette Dreyer

tegning: Mette Dreyer

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Gymnasiet er degraderet til en SU-godkendt varmestue

»Gymnasieelever går mest op i by- og diskoteksture og møder trætte i skole dagen efter. Denne narcissistiske ligegyldighed skal imødegås med optagelseskrav på gymnasierne«, mener Theis Schønning Johansen. Han får svar på tiltale af Phillip Dimsits Lerer.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kære Phillip

Jeg har de seneste tre år været elev på et gymnasium, hvor eleverne primært går op i det sociale og ikke i det faglige. Jeg oplever daglig elever, for hvem skolen er en ubetydelig brøkdel af hverdagen.

For nogle er gymnasiet ligefrem degraderet til en SU-godkendt varmestue, og det har medført en usund, respektløs mentalitet omkring gymnasiet som institution.

Denne mentalitet betyder, at unge mennesker finder det acceptabelt at gå i byen og på diskotek en hverdagsaften for at møde trætte og uoplagte i skole dagen efter.

Denne mentalitet er et udtryk for en narcissistisk ligegyldighed, der vil betyde et dyk i det faglige niveau.

Det er normalt, at læreren kan bruge flere minutter alene på at få klassens opmærksomhed.

Ydermere har denne mentalitet betydet, at nogle elever ligefrem gør sig ’dummere’. Det gælder både i gymnasiet og på landets folkeskoler.

Derfor mener jeg, at man bør lave optagelseskrav på gymnasierne. Optagelseskrav vil gøre, at gymnasiet som noget nyt vil være drevet af et ’læringsbegær’, der kan være med til at løfte det faglige niveau. Som studerende på et gymnasium er man ikke kun ansvarlig over for sig selv.

Med venlig hilsen
Theis

Kære Theis

At vi har vidt forskellige oplevelser med gymnasiet og med fagligheden i gymnasiet fortæller noget om et uddannelsessystem, der trænger til en kærlig hånd.

Jeg har dog svært ved at genkende dit billede af gymnasiet. Min opfattelse er snarere den modsatte.

Jeg kan ikke tage dine oplevelser fra dig, men jeg kan forsøge at forklare, hvorfor jeg mener, at et karakterkrav er uambitiøst, og fortælle dig om de unge, jeg oplever.

Gymnasiet som institution har grundlæggende ikke udviklet sig siden dengang, da det kun var borgerskabets børn, der havde adgang til gymnasiet.

Eleverne modtager stadig primært triviel tavleundervisning; de går fortsat til de samme ikketidssvarende eksamener; og gymnasiet er på mange måder en boble i vores uddannelsessystem, som aldrig nærmer sig virkeligheden.

Hvis man vil skabe seriøse ændringer i gymnasiet, burde man se på, hvorledes en følelse af magtesløshed og formålsløshed vokser i gymnasiet.

Ikke fordi eleverne ikke vil eller ikke kan, men fordi eleverne meget simpelt ikke kan se meningen med en stor del af den undervisning, de modtager.

Det er ærgerligt, at hele debatten udelukkende handler om karakterkrav. Karakterer i sig selv fortæller intet om, hvem du er, eller hvad du kan som menneske; det er en vejledende indikation på, hvordan en given elev har klaret sig i en prøve.

Derfor er det også uambitiøst og ulighedsskabende at indføre karakterkrav.

Hvorfor ikke stræbe højere? Hvorfor ikke se unge mennesker som de hele mennesker med sociale, faglige og kulturelle kompetencer? Hvorfor ikke stræbe efter at styrke den sociale mobilitet i stedet for at give op?

De bedste hilsner
Phillip

Kære Phillip

For mig at se handler hele debatten ikke kun /om adgangskrav og bør vel heller ikke nødvendigvis gøre det.

Det, jeg efterspørger, er en eller anden form for respekt omkring uddannelsen, der stilles til rådighed for dem, der måtte have lysten og evnerne. Derfor er det også retfærdigt, at man stiller nogle krav til den enkelte – i dette tilfælde specifikke karakterer.

Naturligvis vil karakterkrav afskære nogle fra muligheden, der ellers ville være egnede – men dette problem kan klares med en hyppigere brug af optagelsesprøver.

Jeg mener ikke nødvendigvis, at gymnasiet som institution i dag er utidssvarende. Jeg tror, problemet er, at mange unge har været vant til meget få krav og ringe ansvar. Og jeg mener, at karakterkrav vil kunne rette op på dette problem.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Med venlig hilsen
Theis

Kære Theis

Debatten handler heldigvis ikke kun om adgangskrav, og jeg tror, vi kan blive enige om, at det er ærgerligt, at det har været det altoverskyggende i debatten.

Der er ikke noget galt med at sætte krav, og det synes jeg egentlig også vi gør i dag.

Men jeg vil langt hellere skabe et uddannelsessystem i verdensklasse, der bygger på gensidige forventninger og ligeværd. Der er intet i vejen for at forvente noget af eleverne, så længe det er relevant.

Jeg tror bare ikke på, at man kan gøre kvalitet i uddannelse og fagligt niveau op i et enkelt tal. Prøv selv at tygge lidt på den, hvad vil du helst? Vurderes som et helt menneske eller være et tal i et Excel-ark?

Jeg ved godt, hvad jeg ville vælge.

Med venlig hilsen
Philip

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden