Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning: Per Marquard Otzen

Tegning: Per Marquard Otzen

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I skolen konkurrerer vi bare om tomme tal

Elever kan i dag kan nøjes med at kradse i overfladen i stedet for at gå i dybden med deres arbejde.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg er et talent. Jeg er faktisk så stort et talent, at min skole har investeret flere tusinde kroner på talentudvikling udelukkende på mig.

Når jeg fortæller folk om disse bedrifter, er det naturlige spørgsmål selvfølgelig: Hvad er dit talent så? Og det er her, at svaret bliver mere tricky og knudret end som så.

Kigger man på papiret, er mit talent at score høje karakterer. 12-tallerne vælter bare ind, og der er ingen grænser for, hvor klog jeg er. Faktisk er jeg det, man kalder for über intelligent. Jeg ved alt: psykologi, dansk, fysik, try me!

Men det er jo ikke sandheden.

Sandheden er, at jeg har forstået, hvad skolen handler om. Jeg har lært at sige, hvad læreren vil høre, og jeg har lært at skjule mine svagheder. Jeg ved, hvornår og hvad der er retfærdigt at sætte spørgsmålstegn ved, og jeg ved, hvornår et spørgsmål er dumt.

Med hvilket resultat? Som sagt, så vælter det ind med 12-taller, men det har sin pris. Jeg har ufattelig mange ubesvarede spørgsmål – spørgsmål jeg er for klog til at stille. Svagheder har jeg også mange af – svagheder jeg er for perfekt til at blotte.

LÆS KRONIK

Og hvorfor er jeg villig til at betale denne høje pris for dette dumme tal 12?

Fordi min fremtid afhænger af det! Fordi systemet fremelsker 12-tals-eleverne, fordi 12-tals-elever er noget særligt, og fordi 12-tals-elever nærmest er lovet en lys fremtid!

Vores system er bygget omkring et gennemsnit, der er lige så lidt værd som snotpapir. Mit gennemsnit er ikke en afspejling af, hvad jeg ved, men en afspejling af, at jeg kan gennemskue en situation. Og måske er det også en god egenskab at kunne, men bliver man en bedre læge af at kunne gennemskue en situation, hvis man hverken ved noget om biologi eller kemi?

Vores uddannelsessystem bekymrer mig. Jeg ved fra både mig selv og medstuderende, hvordan det er en ødelæggende faktor for vores læring. Skolen er blevet et sted, hvor vi konkurrerer, men desværre konkurrerer vi om de forkerte præmier. Nemlig karaktererne, der er vores billet til en gylden fremtid.

Men burde vi ikke konkurrere om den bedste læring? For hvad er disse karakterer egentlig værd i sidste ende, når det blot er tomme tal?

Uddannelsessystemet bør i stedet lægge vægt på, at eleverne lærer at tilegne sig viden og benytte den. Der spredes en tendens, hvor elever kan nøjes med at kradse i overfladen i stedet for at gå i dybden med deres arbejde. Det er ikke godt nok, og jeg har valgt at stå frem med denne erkendelse for at sætte fokus på et område, der bekymrer mig ekstremt.

Mit bedste råd til andre studerende er derfor:

Lad være med at tænke over tallet på papiret. Tænk på dine kvaliteter, dine egenskaber og alt det, du har mulighed for at tage med dig fra din uddannelse.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden