Når Politikens Per Michael skriver, at den eneste vej til at få arbejderen tilbage i politik er: »... at partierne gennemfører en organisatorisk kulturrevolution, der opmuntrer andre end statskundskabstyper til at stille op«, rammer han ikke kun ved siden af målet – han skyder bolden helt ud af stadion.
Problemet er ulighed. En ulighed i mulighederne for at deltage i vores demokratiske organisationer og partier på lige vilkår med hinanden. En ulighed skabt af rammerne i vores uddannelsessystem.
