Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Debat

Det offentliges svigt skaber menneskeligt affald

Patienter fristes til at tænke, at det var bedre, hvis de slet ikke var her. Det kan vi ikke være bekendt!

Debat

Politiken oplyste forleden, at en dansk mor har skåret begge pulsårer over på sin multihandikappede datter og dræbt hende. Derefter har moderen forsøgt at tage sit eget liv.

Det lykkedes ikke, og nu har denne mor fået 11 års fængsel. Notitsen oplyser, at moderen var ulykkelig over det plejetilbud, datteren fik af kommunen, og derfor har hun til slut tænkt: Det var bedre, hvis vi ikke var her.

Det er ikke så vanskeligt at sætte sig ind i noget af den afmagt, hun må have følt. Vi ved, at det kan være umenneskeligt hårdt at være forældre til et multihandikappet barn. Vi ved også, at man skal være ret desperat for at slå sit eget barn ihjel.

Et dansk velfærdssamfund, der skal skære ned, er en farlig indretning: Enlige gamle damer bliver opereret og sendt hurtigt hjem alene. Der skal komme hjemmesygeplejerske morgen, middag og aften; de kommer bare ikke altid.

De voksne i en familie drikker sig fra sans og samling, børn og unge-myndighederne kontaktes, men de griber bare ikke altid ind. Kommunen har ansvar for de borgere, der ikke kan tage vare på sig selv; kvaliteten af den indsats lader bare i nogle kommuner meget tilbage at ønske.

Jeg tror, at borgere i Danmark i vanskelige sociale situationer indimellem er blandt de værst stillede i verden. De risikerer at strande mellem det offentlige og det private.

Som privatpersoner tror vi, at det offentlige hjælper, men det gør det langtfra altid. Som fagperson tror man, at familie, venner og naboer hjælper, men det gør de langtfra altid.

Jeg tror derfor, at svært stillede mennesker indimellem kunne være bedre hjulpet med nøgtern information om, at de ikke kan få den hjælp, de har brug for. Jeg ved, at det kan være fatalt at få stillet hjælp i udsigt, som ikke kommer eller ikke findes.

På trods af det høje danske skattetryk er der rige muligheder for private hjælpeorganisationer i Danmark, der kan og vil stille op som missing link og inddrage frivillige i den ekstra aflastning, som børn, syge, handikappede og gamle har brug for, når der ingen andre er.

Hjælpen bør nå dem, der mangler mest, og ikke til dem, der har hjælp, men bare gerne vil have mere!

Sociologen Zygmunt Bauman bruger begrebet 'menneskelig affald' om de mennesker, der er blevet overflødige i vores profitorienterede samfund. Han undskylder, når han bruger de ord, fordi de er så degraderende.

Men når man som dansker strander i en fortvivlet situation mellem en offentlig hjælp, man troede var der, og en privat hjælp, der holder sig væk, risikerer man at komme til at føle sig som menneskelig affald, og man fristes til at tænke, at det var bedre, hvis vi ikke var her! Det kan vi ikke være bekendt.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce