Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi er bange for bare bryster

Debatten om, hvorvidt det er anstødeligt at solbade topløs på Assistens Kirkegård i København, er igen i år blusset op. Og det er ærgerligt, for forskrækkelsen for den bare hud kan ødelægge vores forhold til kroppen, siger Gitte Lunding, der er leder af Kulturcenter Assistens.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»I dag forarges vi over topløse kvinder, der ammer og solbader offentligt. Samtidig har vi intet imod, at billeder af kunstige bryster cirkulerer rundt på busserne i reklamer for plastikkirurgens tilbud om en ny og løftet barm. Selv på landets badestrande er badetøjet fundet frem af skræk for at krænke nogen med al den naturlighed. Det kan føles, som om vi er på vej ind i en nypuritanisme, et opgør med nøgenheden«.

Sådan siger Gitte Lunding, der er leder af Kulturcenter Assistens ved Assistens Kirkegård på Nørrebro. Hun tager nu til genmæle i debatten om de halvnøgne solbadere og forsvarer de nøgne bryster, som hver sommer er omdrejningspunkt for en debat om retten til at smide bh’en på Københavns mest befærdede kirkegård. Kritikken fra en håndfuld af kirkens folk, herunder Søren Krarup (DF), lyder, at den blottede barm simpelthen ikke hører hjemme på kirkegården, da den er stødende over for både sørgende og døde.

Berlingske Tidende skrev sidste sommer, at topløse valfarter til kirkegårde. Kan du bekræfte den tendens?

»Nej, på ingen måde! Debatten er hysterisk og blæst helt ud af proportioner. For sidste år modtog Københavns fem kommunale kirkegårde tilsammen fire klager om topløs solbadning. Alligevel søger medierne lige netop denne historie, og det siger mere om en sippet holdning til nøgenhed, der kendetegner vores tid«.

Sippet?

»Vi lever i en forargelseskultur, hvor den nøgne krop er anstødelig i al sin naturlighed. Og vi føler os forurettede af andres naturlighed, fordi vi simpelthen ikke er vant til, at blottelse kan handle om hverken sex eller reklamer. Min generation har badet alle vores barndoms somre med numsen bar. Men i dag er nøgenhed frem for alt et udtryk for noget seksuelt. Desværre«.

Hvad er det helt præcis, der forarger os ved nøgenheden?

»Der er sket en kapitalisering af den blottede krop, for vi lever i en tid, hvor alt bliver markedsgjort. Så de bare bryster på bussen, der reklamerer for silikoneimplantater, dem tager vi ikke anstød af, fordi de er en vare. Nogen har betalt for, at de må hænge der. Men de ammende bryster, der ikke er en vare og heller ikke handler om sex, dem vil vi ikke se på«.

Hvad med de kvinder, der alligevel trodser normen og ligger topløse?

»Den kvinde, der har lyst til at smide bikinioverdelen, bliver beskyldt for, at hun vil begæres og lægges mærke til. Derfor er der et pres om at lade være. Og så forarger det jo også, hvis det er en kvinde med en grim krop, der blotter sig. Hverken hendes, de aldrende bryster eller dem, der sprøjter mælk ud, vil vi se på. Vi vil kun have den perfekt udformede ungpigebarm foran os. Det er et perverteret normalitetsbegreb, vi har fået skabt os, og vi skal passe på, at det ikke går for vidt«.

Hvilke konsekvenser kan det have for os?

»Blufærdighedskulturen er skadelig for vores opfattelse af, hvad en krop er. De unge skal jo vide, at vi kan være tykke og tynde og brystopererede, og at det er sådan, virkeligheden ser ud. Men hvis vi ser hinanden mindre og mindre nøgne i svømmehaller, efter gymnastiktimerne i folkeskolen og på stranden, ser vi kun den oppumpede og pornoficerede krop fra film og reklamer«.

LÆS DEBAT

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kan kritikere ikke have ret i, at kirkegården først og fremmest er et sted for sørgende?

»Tanken om bare bryster på en helt almindelig forstadskirkegård med perlegrus og lave hække er da ikke ligefrem behagelig. Men Assistens Kirkegård på Nørrebro er ikke bare en kirkegård, den er en del af byrummet. Den ligger i den tættest befolkede bydel i hovedstaden. Og det er et sted, hvor folk ikke har mange muligheder for at slikke sol i egne haver«.

Synes de sørgende, at det er anstødeligt at se på de bare bryster?

»Hvad skulle der være stødende ved et par bare bryster på en græsplæne? De, der mener, at den naturlige barm er forargelig på en kirkegård, glemmer også, at bryster altid har været velrepræsenterede på kirkegårdens monumenter. Og der er en hel del afdøde, som sikkert ville være mere end lykkelige over at få en afklædt kvinde på sin grav. Tænk bare på digteren Jens August Schade, multikunstneren Jens Jørgen Thorsen eller tegneren Ib Spang Olsen«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden