0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Smid de kriminelle rødder i bootcamp

»Hvis ikke flere skal havne i kriminalitet, må vi gribe ind i folkeskolen og smide rødderne på bootcamp«, siger Maher Khatib, der har arbejdet med socialt belastede i over 12 år.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
PER FOLKVER (arkiv)
Foto: PER FOLKVER (arkiv)

Disciplin. Vi skal ikke kopiere den amerikanske model. Vi skal finde en balance mellem klassisk dansk pædagogik og amerikansk bootcamp-tænkning

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»En underklasse af nydanske drenge står tilbage på perronen, mens deres søstre, kusiner og kvindelige klassekammerater og resten af samfundet kører længere og længere væk fra dem. De her drenge læser dårligt, har et underudviklet sprog, dropper ud af uddannelserne, når de endelig kommer ind, får fængselsdomme, arbejdsmarkedet kan ikke bruge dem, den nye nydanske middelklasse vil ikke have noget med dem at gøre. Vi har ikke råd til at fortsætte ad samme slappe socialpædagogiske vej. De her drenge har brug for mere kæft, trit og retning. Her tænker jeg ikke som straf, men som et redskab, der kan give drengene selvværd, selvtillid og en gang for alle aflive offermentaliteten om, at samfundet er deres fjende. Det lyder militant, men min erfaring er, at det er den slags, der hjælper de her drenge«.

Sådan siger 46-årige Maher Khatib, der i mange år har arbejdet med socialt belastede nydanske drenge.

I dag arbejder han som projektmedarbejder i Askerød i Københavns Vestegn på det sted, hvor tidligere statsminister Lars Løkke Ramussen (V) lod sig fotografere med nogle af de unge fra området. Du husker det nok. Det billede, hvor alle har samme blik, samme sløvhed, som om de mest af alt har lyst til at være et andet sted end lige der. Billedet vandt årets pressefoto 2011. I dag er klubben lukket ned efter et skyderi og omdannet til aktivitetshus.

»Ved du, hvad drengene på fotoet har brug for? De har brug for en bootcamp. Vi må en gang for alle forlade den slappe pædagogiske tilgang. Alt det, vi andre opfatter som elementært, ja, det mangler de hjemmefra. Jeg hjalp en af de her drenge med at få et fritidsjob hos en mekaniker. Til jobsamtalen mødte han op med hættetrøje, hængebukser og med en hvad-fanden-vil-du-attitude. Han vidste ikke, hvordan han skulle gebærde sig til en jobsamtale. Han fik jobbet, men blev fyret efter en uge. Han kunne ikke finde ud af at tale med kunder, møde til tiden eller overholde aftaler. Mange af de her gutter mangler basale kundskaber, og det kan hverken familierne, folkeskolen eller kommunerne give dem i dag. Jeg foreslår, at vi lader os inspirere af de amerikanske bootcamps, hvor vi kan tage drenge ud af deres hjem og skoler i et halvt til et helt år. De må bygges op fra bunden«.

LÆS DEBAT

Erfaringerne fra USA viser, at bootcamps ikke virker effektivt. Er det ikke en helt forkert vej at gå?

»Vi skal ikke kopiere den amerikanske model. Vi skal finde en balance mellem klassisk dansk pædagogik og amerikansk bootcamp-tænkning. Drengene er optaget af træning, rapmusik og at bruge deres hænder – alt det maskuline. Det skal vi dyrke. Sundhed, træning og styrkelse af deres psyke. Vi skal finde ud af, hvad den enkelte dreng er god til. Kan han lide at male, skrue eller bygge? De får så et projekt, alt efter hvad de interesserer sig for. De skal have traditionel undervisning af lærere – men også af professionelle tømrere, mekanikere eller malere undervejs. Mange af de her drenge kan ikke vaske en sok eller koge et æg. De har udviklet et sjakalsprog, hvor de siger ’tjak’ og ’tjhanlæge’ i stedet for tak og tandlæge. Arbejdsmarkedet vil ikke have dem, som de er. Vi skal ikke knække deres personlighed, som amerikanerne gør, vi skal derimod bygge dem op fra bunden«.

Du får det til at lyde, som om mennesker er legoklodser, er det ikke en forsimplet måde at anskue tingene på?

»Min erfaring er, at de ting, som ’normale’ forældre allerede har lært deres børn ved 7-års alderen, mangler de her drenge, når de er 16. Måden at spise og sidde ved et bord på, madvaner, døgnrytmer, deres måde at tale og kommunikere på – det meste har de fra gaden«.

Når vi samler mange socialt belastede drenge samme sted, er der også sandsynlighed for, at de gejler hinanden op og modarbejder projektet. Tager du højde for det?

»Derfor skal personalet altid være i flertal. Der skal være en psykolog, lærere og pædagoger tilknyttet stedet. De skal modtage undervisning, stå tidligt op, gå tidligt i seng og lære, at det værdisæt, de har fra gaden, ikke holder i det virkelige liv. Og så vil jeg gerne have succesfulde rollemodeller ’ude fra’ samfundet ind et par gange om ugen for at inspirere dem. De skal vide, at samfundet ikke er ’racistisk’, og at det ikke har en skid med hudfarve eller religion at gøre, om man klarer sig godt eller skidt. Disse bootcamps skal dog ikke kun være for nydanske rødder, men også etnisk danske drenge«.

LÆS DEBAT

Men hvad så, når drengene vender tilbage til deres lokalmiljø? Falder de så ikke bare ind i de gamle rutiner?

»Mens drengene er på bootcamp, skal kommunen give forældrene den nødvendige hjælp. Det kan være at genoprette familiens økonomi, tilbyde psykologhjælp og få dem ind på arbejdsmarkedet. Måske også tilbyde dem at flytte ud af ’ghettoen’. Sådan en bootcamp skal samarbejde tæt med både folkeskolen og kommunen. Det bliver dyrt, men vi bruger i forvejen mange ressourcer på det. For lige meget hvordan vi vender og drejer det, starter problemet i hjemmene. Og det starter tidligt«.

Vuggestueperker

Maher Khatib mener, at de nydanske underklassedrenges deroute allerede begynder i vuggestuealderen.

»Når lille Ahmed bliver sendt i vuggestue, får han fra første dag at vide, at han ikke er som de andre. Tag min egen datter. Hun røg på en stue, hvor 80 procent havde indvandrerbaggrund. Allerede fra dag 1 fik hun at vide, at hun ikke var som de andre. De nydanske børn begynder herefter kun at omgås andre nydanskere og undgår etnisk danske børn – de fremmedgøres. Der skal tages særlige hensyn til mig, fordi jeg er anderledes, lærer Ahmed at tænke. Den der halalhippiesme skaber disse tidlige skel mellem børnene. Pædagogerne skaber vuggestueperkere i stedet for normale vuggestuebørn«.

Annonce