Lyt til artiklen
Jeg er holdt op med at dømme andre. Gerne i det hele taget, men allermest forældre. Fra at have kommenteret højlydt i mit indre, når en rødsprængt mor eller far efter utallige nej’er ender med at lade ungen få sin vilje, prøver jeg nu at lade dem passe sig selv, når opdragerens sorte samvittighed peger fingre i offentligheden.
Som delemor til tre er jeg selv blevet en af dem, man peger fingre ad. At opdrage børn er nemlig ikke særlig kønt. Hver bid af den kostbare tid, man har sammen, er en balancegang i afvejninger af konflikter, forhandlinger og grænser.
