En regnvåd onsdag aften i september begyndte Søren Ulrik Thomsens neondigt ’regn søvn blå kys’ pludselig at lyse på en gavl i Valby.
Alle ord i hvid neon undtagen ’blå’, som stod i den flotteste af alle neonfarver: blå. Smukt, poetisk og inspirerende, hvidt lysende på den gule murstensgavl og så med ordet ’blå’ i den blåeste blå.
