Humaniora-folk har fået deres sag for i disse dage. Med at skrive kronikker og debatindlæg og lancere kampagner på sociale medier for at forsvare de æstetiske studiepladser, som Sofie Carsten Nielsen vil skære væk, og ikke mindst deres eget værd.
Som humanist i reklamebranchen kan jeg sagtens se den forretningsmæssige værdi af min humanistiske baggrund. Det er vi heldigvis flere, der kan. Men jeg ser også tilbage på en videregående uddannelse, som var karakteriseret af en udpræget disinteresse for det private erhvervsliv, og et fakultet, som brugte ualmindelig få undervisningsressourcer på at sætte de humanistiske fagområder i spil over for et mangfoldigt arbejdsmarked.
