Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er kerneliberalt at kæmpe for flere kvinder i erhvervslivets top

De liberale har svigtet i kampen for kønnenes ligestillingen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Du finder i dag ikke en eneste stærk borgerlig-liberal stemme i den danske ligestillingsdebat. Det er et totalt nedprioriteret område, og man bliver enormt upopulær og får skidtspande i hovedet fra en samlet borgerlig fløj, hvis man påpeger, at der er et ligestillingsproblem i dansk erhvervsliv«.

Sådan siger den borgerlig-liberale samfundsdebattør Dennis Nørmark, der nu – skidtspande eller ej – tager bladet fra munden og giver sine borgerlige meningsfæller i toppen af dansk erhvervsliv og »kredsen omkring Cepos og Liberal Alliance« en opsang for at svigte kampen for kønnenes ligestilling.

Hvori består svigtet?

»Ligestillingskampen er jo en kerneliberal mærkesag og har været det, siden John Stuart Mill (britisk liberal filosof, 1806-1873, red.) skrev sin bog om ulighed blandt kønnene. Uden ligestilling mellem kønnene er der 50 procent af befolkningen, hvis frihed og muligheder bliver stækket, og som ikke får udviklet deres fulde potentiale til gavn for dem selv, virksomhederne og samfundet. Det kan aldrig være i noget liberalt menneskes interesse«.

»Det var først langt senere op igennem 1970’erne, at ligestilling blev en sag for venstrefløjen, og der opstod et mandehad i rødstrømpebevægelsen, hvor drenge og mænd nærmest skulle skamme sig over at være til. Det har givetvis såret mange mænd og gjort dem vrede, og derfor bliver man stadig betragtet som forræder, hvis man taler kvindernes sag«.

»Siden har de røde sat sig så tungt på ligestillingsdebatten med deres tåbelige kvoter og latterlige diskussioner om kønsbehåring og andre ligegyldigheder, at ingen borgerlige i dag tør røre ved den med en ildtang«.

De tør ikke?

»Som borgerlig er man simpelthen skrækslagen for at komme til at lyde som en af de røde, hvis man f.eks. påpeger, at der mangler kvinder i ledelserne, og man bliver stensikkert mobbet og hængt ud på de sociale medier af selv fremtrædende politikere fra mit eget parti, Liberal Alliance, hvis man alligevel vover pelsen. Men der er i dén grad et ligestillingsproblem, og det er til stor skade for dansk erhvervsliv, at ingen borgerlige tager problemet op med erhvervslederne, for det er jo os – de borgerlige debattører og politikere – de lytter til. Men ingen siger noget«.

Hvad skal de liberale sige?

»Vi er simpelthen nødt til at få gjort op med den mandehørmskultur, der findes blandt ronkedorerne på bestyrelsesgangene i mange små og mellemstore virksomheder. Der hersker stadig en stenalderkultur, hvor kvinders ord og måder at træffe beslutninger på ikke tillægges nogen nævneværdig værdi. Men de har værdi. Alle undersøgelser viser, at det har en positiv effekt at have kvinder i topledelser eller på bestyrelsesposter. Det skaber større medarbejdertilfredshed, større grad af innovation, bedre aktieafkast og alt muligt andet. Virksomheder, der har kvinder i bestyrelsen og ledelsen, er simpelthen bedre drevne forretninger«.

Ville lovbestemte kvindekvoter i bestyrelserne ikke kunne løse det problem?

»Nej, lige på dette punkt giver jeg mine borgerlige venner ret. Det er ikke statens opgave at gribe ind i private virksomheder, og kvoter ender med bare at skabe et nulsumsspil, hvor kvinder tager bestyrelsesposter fra mændene, og skaber kun konflikter mellem kønnene. Det, der er brug for, er en kulturændring, så kvinder føler sig velkommen i toppen af danske virksomheder og bliver valgt, fordi de er talentfulde og har noget at bidrage med«.

Nu er antallet af kvinder i de store bestyrelser jo rent faktisk stigende. Er denne kulturændring ikke allerede i gang?

»Der er begyndt at ske noget, men det går alt for langsomt. De største danske virksomheder, der har internationale afdelinger, ved godt, at det er den vej, de skal, men i de små og mellemstore virksomheder, der udgør det store flertal i Danmark, er der stadigvæk en meget gammeldags tænkning, og sammenligner vi os med f.eks. USA, er vi håbløst bagud. Derovre har de fleste mellemstore virksomheder i dag en ’ chief diversity officer’ (mangfoldighedschef, red.) ansat, men det er et fuldstændig ukendt begreb i Danmark«.

Kvindefjendske mænd

Ifølge Dennis Nørmark er mange, der i dag kalder sig liberale, slet ikke klar over, hvad det indebærer, og de færreste ved, at kønnenes ligestilling engang var liberalt hjerteblod. Det gælder helt ind på Christiansborg.

»Mange, der bekender sig til liberalismen og kommenterer i medierne, er ganske enkelt ikke er særlig godt begavet, og de kender ikke deres klassikere og den liberale arv. De abonnerer på det, jeg vil kalde Herning-liberalisme, hvor det eneste, der betyder noget, er en overfladisk idé om lav skat og et frit marked. De store værdipolitiske spørgsmål, som jeg vil påstå, at liberalismen også giver svar på, forholder de sig slet ikke til, ud fra devisen: ’Det er ikke er noget, vi som politikere skal blande os i’. De betragter enhver snak om ligestilling som et overgreb på virksomhederne og familien, og derfor er der ingen grund til at interesse sig for det, og så er den debat lukket. Men det er simpelthen for nemt«.

Men er det ikke et helt legalt synspunkt for en liberal?

»Nej, for problemet forsvinder ikke, bare fordi vi mener, at man ikke skal lovgive omkring det. Jeg mener jo heller ikke, at det er statens opgave at gennemtvinge kønskvoter i private virksomheder, men det fritager mig da ikke for at tale dunder over for de liberale erhvervsledere, der stadig ikke har forstået, at de mangler kvinder i toppen af deres organisation, og udfordre dem på deres mandschauvinistiske og stenalderagtige holdninger«.

Siger du, at det liberale Danmark i virkeligheden er dybt konservativt?

»Ja, når det handler om ligestilling, er mange liberale håbløst værdikonservative. Hos borgerlige debattører og meningsdannere – også i partierne – er der en udbredt opfattelse af, at kvinder lidt er nogle nips, som har bedst af at gå derhjemme, og at feminiseringen af samfundet i øvrigt har taget overhånd. Denne lidt kvindefjendske attitude ser vi blandt andet hos folketingsmedlemmer som Ole Birk Olesen og Joachim B. Olsen og erhvervsledere som Asger Aamund og Klaus Riskær Pedersen, som gennem tiden har sagt nogle helt horrible ting om kvinder«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS KRONIK

Netop Joachim B. Olsen har jo fremført, at mænd simpelthen er mere ambitiøse på arbejdsmarkedet end kvinder, der hellere vil prioritere børn og familie. Overser du ikke denne biologiske forskel på kønnene?

»Jeg har principielt ikke noget imod biologiske argumenter og anerkender ny forskning, der viser, at der vitterlig er forskel på mænds og kvinders hjerner. Men kæden hopper af for de borgerlige, når de slutter fra, at der er biologisk forskel på kønnene, til, at der findes en determinisme, som siger, at kvinder er forudbestemt til at gå derhjemme, mens mænd skal udleve deres karrieredrømme. Det er en naturalistisk fejlslutning, der aldrig må blive udslagsgivende for, hvordan vi indretter vores samfund – i alle mulige andre sammenhænge gør vi jo alt for at inddæmme vores biologi«.

Men du anerkender, at det ligger i kvinders biologi ikke at gå efter lederstillinger og bestyrelsesposter?

»Nej, for problemet er ikke kvindens biologi, men den machokultur, der trives i toppen af dansk erhvervsliv, og som gør, at kvinder slet ikke har lyst at stræbe efter topjobbene. Sagen er, at kvinder i dag er nødt til at tænke, tale og opføre sig som mænd for at komme til tops i dansk erhvervsliv. Man tvinger altså kvinder ned i nogle manderoller, som de ikke trives i, og det er meget antiliberalt. Er man ægte liberal, kæmper man for, at individet ikke er begrænset af snærende kønsroller og har mulighed for at udfolde sig – også i toppen af dansk erhvervsliv«.

Det bliver grimt

Stribevis af borgerlige kvinder har de seneste år blandet sig i kønsdebatten herhjemme og slået et slag for de traditionelle kønsroller, hvor manden tjener pengene, mens kvinden passer børnene.

Disse såkaldt blå feminister har ifølge Dennis Nørmark tryllebundet de liberale og medvirket til, at så få interesserer sig for ligestillingsproblemerne.

»For nogle år siden væltede det ind med kvinder i den borgerlige lejr, der talte varmt om husmodertilværelsen, og pludselig havde vi en gruppe kvinder, der var rigtig gode til at sige ting som »Jeg oplever ikke kønsdiskrimination«, »Jeg elsker at gå derhjemme sammen med mine børn« og »Jeg elsker at strikke«. Det var folk som Lisbet Røge Jensen, Amalie Lyhne, Eva Selsing og Katrine Winkel Holm, der alle dyrkede og fastholdt det traditionelle syn på kvinder. Mange af de nervøse og lidt kastrationsangste mænd i de liberale kredse blev – og er stadig – meget fascineret af dem og har taget dem under deres vinger«.

Men de er altså ikke liberale?

»Nej, det mener jeg bestemt ikke. De er dybt værdikonservative og er kun med til at fastholde de undertrykkelsesmekanismer, der findes i samfundet. Det er sådan set fair nok, at de vil det. Fred være med det. Men så skal de ikke gå rundt og kalde sig liberale«.

LÆS KOMMENTAR

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det kunne lyde, som om der er den ’rigtig liberale’ Dennis Nørmark over for alle de forkerte liberale, der ikke vil tale ligestilling. Kunne det tænkes, at det var dig, der var forkert på den?

»Jeg vil påstå, at jeg har rimelig godt styr på, hvad liberalisme går ud på, jeg kender mine klassikere. Desværre er vi ikke så mange, der gør det, og det har skabt en åndelig fattigdom blandt de liberale og reduceret det liberale projekt til en lidt kedelig økonomisk klub for hyggeegoister og nervøse mænd. Det er usympatisk, og det er det, jeg reagerer på«.

Det er hårde ord om folk i din egen lejr. Hvordan tror du, at det vil blive modtaget?

»Der er ingen tvivl om, at jeg vil blive svinet til. De vil gå efter min person, skrive, at jeg bare er ude efter opmærksomhed eller under tøflen derhjemme, og de vil forsøge at fryse mig ud. Det bliver grimt«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden