Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Debat

Siri Hustvedt: Intelligente kvinder skræmmer os

Kvinders præstationer vurderes stadig lavere end mændenes, mener Siri Hustvedt.

Debat

Intellektuelle kvinder skræmmer stadig de fleste ad helvede til. Især hvis kvinderne samtidig er unge.

Det er langt nemmere for mig at blive anerkendt for mine akademiske og litterære præstationer i dag, end da jeg var yngre. Ældre kvinders begavelse er lettere at acceptere. Det er stadig utænkeligt, at man kan være både sexet og vidende«.

Sådan siger den amerikanske romanforfatter, litterat og essayist Siri Hustvedt, hvis seneste roman netop er et opgør med den traditionelle opfattelse af køn.

»Vi har en tendens til at opdele verden i modsætningspar. Vi forbinder kvinder med det kropslige og det jordiske og mænd med det åndelige og luftige. Men sidst jeg tjekkede, havde mænd også kroppe. De er jo ikke svævende ånder«.

Men der er jo også nogle reelle kropslige forskelle. Underminerer du ikke biologien?

»Selvfølgelig er der biologiske forskelle, når det handler om reproduktion. Men der er intet fornuftigt, videnskabeligt belæg for, at mænd og kvinders hjerner skulle være forskellige. Derimod kan vi se, at vores forventninger – bevidste eller ubevidste – i meget høj grad præger den måde, vi opfatter verden på. Vores opfattelse af køn sidder fast i middelalderen. De binære strukturer, vi opdeler mennesker efter, er håbløst gammeldags og har ingen hold i virkeligheden«.

Det feminine forurener

Hustvedt mener, at den måde, vi tænker køn på, er præget af nogle indgroede forventninger, som vi er nødt til at udstille, så vi bliver opmærksomme på dem.

»Vores forventninger påvirker den måde, vi sanser på. Der er et vidunderligt forsøg med vin, der forklarer det ret godt: En række personer blev bedt om at smage en række forskellige vine i forskellige prisklasser. I virkeligheden var der den samme vin i alle glas, men samtlige deltagere havde bedre oplevelser med den dyre vin end med den billige. Det er i sig selv ikke overraskende, men hjerneskanninger viste samtidig, at de også havde en helt anden fysiologisk oplevelse med den dyre vin end med den billige. Det samme gør sig gældende, i forhold til hvordan vi vurderer mænd og kvinder«.

Hvorfor tror du, at vi har tendens til at devaluere det kvindelige?

»Intellektuelle kvinder er skræmmende på en måde, som mænd ikke er, fordi de truer klicheen. Det er nemmere, når kvindelige forfattere skriver om kærlighed og romantik, end når de beskæftiger sig med tungere emner. Så er de nemmere at sætte i bås. Det tog år at få Simone de Beauvoirs filosofiske værker adskilt fra Sartres. De havde sågar trykt flere af hendes bøger i hans navn, fordi hun var så fucking begavet, at hun skræmte dem«.

Men det var trods alt også en anden tid. Er det også noget, du oplever i dag?

»Ja. Jeg har deltaget i mange akademiske konferencer. Det er stadig en mandsdomineret verden. Jeg har mødt mange kvinder, specielt unge kvinder, der til trods for deres lysende intellekt er blevet behandlet frygtelig nedladende. Det er ikke så slemt for mig selv. Ældre kvinder er nemmere at anerkende. Når du ikke længere er et seksuelt objekt, er du mindre farlig«.

Kollektivt hukommelsestab

Selv om der aldrig har været så mange kvinder i uddannelsesverdenen, som der er i dag, giver Hustvedt ikke meget for debatten om det feminiserede uddannelsessystem.

»Der er flere kvindelige studerende på universiteterne, ja. Især på humanistiske fag. Men der er stadig en underrepræsentation af kvinder blandt forskere og undervisere. Selvfølgelig bør det bekymre os, at drenge sakker bagud i skolen, men jeg kan ikke undgå at finde det lidt ironisk. Drenge har haft bedre forudsætninger for uddannelse i hundredvis af år, og nu siger folk pludselig, at skolerne ikke underviser drengene rigtigt; forlanger, at de skal sidde stille, og det kan drenge ikke. Hvad taler de om? Drenge er da altid blevet uddannet på den tungeste og mest stillesiddende boglige facon. Det er, som om vi har fået kollektivt hukommelsestab«.

Men det er vel en reel udfordring, at drenge har det svært i skolen?

»Selvfølgelig er der nogle kønsspecifikke forskelle i modenhed, som vi skal være opmærksomme på, men ideen om, at drenge har brug for lærere, der står på hovedet og laver vejrmøller, og at drenge umuligt kan sidde stille, er virkelig fjollet«.

Hvorfor tror du, at kvinder stadig behandles anderledes end mænd?

»Det skyldes det, jeg ynder at kalde tænkning-får-dine-æggestokke-til-at-visne-teorien. Ideen om, at hvis kvinder bruger deres hjerner, går udviklingen af deres kønsorganer i stå, var et gangbart argument fra det 18. århundrede og langt ind i det 20., når debatten handlede om uddannelse for kvinder. Fysiologisk set er det selvfølgelig nonsens, men det lever videre i visse personers opfattelse af den kvindelige hjerne. Tænk bare på idiomer som ’Mænd er fra Mars, og kvinder er fra Venus’. Det er mærkeligt, at vi lever i en tid, hvor folk skifter fra et køn til et andet, sideløbende med at vi har en idé om, at folks hjernefunktion er fikseret af deres biologiske køn«.

Men der findes en god portion forskning, der peger på, at der er forskelle mellem den mandlige og den kvindelige hjerne ...

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg har en stor viden om neurovidenskab, så jeg er ret god til at vurdere, hvorvidt forskning er god eller dårlig. Og der er virkelig meget dårlig forskning i kønsforskelle. Det skyldes især, at de læser hjerneskanninger med en forventning om at finde kønsforskelle, og så finder de dem. Men de glemmer at diskutere, at selv hvis disse forskelle findes, hvad skyldes de så? Forskellene findes i neocortex, der er en meget plastisk del af hjernen, der udvikler sig i den tidlige barndom. Derfor kunne forskellene meget nemt betyde, at kvinder vokser op med nogle kulturelle koder, og at det så er sådan, de manifesterer sig. Piger forventes at opføre sig piget, og de belønnes for det. Selv ud fra en simpel smerte-nydelses-model er det tydeligt, at piger stadig straffes for at være udfarende og udvise aggressiv adfærd, og det gør drenge ikke. Det er den opdragelse, der sætter sig i hjernen«.

Hvordan ser du det i praksis?

»Hvis en kvinde er følelsesladet, bliver hun nemt opfattet som hysterisk, hvorimod en mand, der viser følelser, er i kontakt med sin bløde side. Det er accepteret, fordi det kommer i en maskulin pakke. I den kultur, vi lever i, vinder de kvinder, der bevarer roen og forholder sig køligt til omgivelserne. Du vinder intet ved at bryde sammen i tårer«.

Moder Natur er ikke naturlig

Køn og ligestilling er kommet tilbage på dagsordenen de seneste år. Vi diskuterer ligeløn og øremærket barsel, men ligestillingskampen er stadig mest en kvindekamp, siger Hustvedt. Kvinder stræber efter de såkaldt maskuline dyder, mens der er meget få mænd, der gør det modsatte.

»Så længe kvinder ikke har ligeløn, når vi ikke har løst barselsproblematikken, når såkaldt kvindelige egenskaber vurderes som værende mindre værd end mandlige, er der ikke megen grund til, at en mand skulle stræbe efter at udforske sin feminine side«.

Kvinder vurderes som mindre værd?

»Ja, i et vist omfang. Kvinder kan sagtens se op til både mænd og kvinder, men mænd kan ikke se op til kvinder. Det er demaskuliniserende. Det er derfor, vi må gøre op med den måde, vi tænker køn på. Ideen om Moder Jord er middelalderlig og romantisk. Den måde, hvorpå vi historisk set har romantiseret moderskabet – og stadig gør det – er med til at fastholde kvinden som laverestående. Ideen om moderen er ikke konsistent, men foranderlig. Det er jo ikke naturgivent, men en historisk og kulturel konstruktion«.

Hvad mener du med det?

»Ideen om, at en kvinde skal lukkes inde i et rum alene med en baby uden hjælp, og at det skulle være kvindens kald, er en vildfarelse både videnskabeligt, følelsesmæssigt og psykologisk set. I primitive civilisationer ville børn dø, hvis de var overladt til en enkelt kvinde. Den amerikanske antropolog Sarah Hardy har skrevet en række bøger om, hvordan børneopdragelse i stammesamfund er en kollektiv opgave, der varetages af både tanter, onkler, fædre, mødre, bedsteforældre og naboer. Hvorfor gør vi ikke det i dag? Hvis vi bekymrer os om vores børn, bør vi investere i dem kollektivt og passe dem sammen«.

Men kvinder skal vel også have lov til at vælge at være mor på fuld tid, hvis de vil?

»Folk skal selvfølgelig træffe frie valg, men jeg er altid mistænksom over for romantisk ideologi. Jeg elskede at få et barn – det var en fornøjelse at se min ene datter vokse op, men det betød jo ikke, at jeg ikke fortsat havde andre ambitioner. Problemet med romantisering er, at du trækker en masse ideologi ned over hovedet på folk. Vi er nødt til at respektere, at kvinder reagerer forskelligt på at blive mødre«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg var 32, da jeg fik min datter, og det var et godt sted for mig. Men hvad med de kvinder, der ikke er et godt sted? Hvad med dem, der ikke kan leve op til moderidealet, eller som lider af fødselsdepressioner? Pludselig skal de også leve med en enorm skyld, fordi de ikke er ’rigtige’ mødre«.

Hvad stiller vi så op?

»Vi er nødt til at lave sjov med det. Humor er det bedste redskab til at vende tingene på hovedet, vise deres subversive potentiale. Kun sådan kan vi vise, at de kulturelle strukturer, der styrer vores tanker, er virkelig fjollede«.

»Folk insisterer på stereotype ideer om, hvad mennesker er. Det gælder ikke kun i forhold til køn. Tag nu bare ideen om, at en intellektuel ikke kan være et lystent, kropsligt væsen – især ikke hvis vedkommende oven i købet er kvinde«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce