Tegning: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Debat

Vi 'elitefeminister' skåler ikke i champagne

Mit arbejde i Dansk Kvindesamfund er frivilligt og ulønnet og meget lidt populært blandt masserne.

Debat

I fredagens Politiken (20.3.) indledte jurastuderende Silvana Mouazan sin tirade mod blandt andet Dansk Kvindesamfund med ordene: »Elitefeministerne skåler i champagne – kvinderne på bunden må klare sig selv«.

Intet kunne være mere forkert. Dansk Kvindesamfund kæmper både for de mest udsatte kvinder og dem, der møder glasloftet på direktionsgangen, samt for at udjævne de ligestillingsproblematikker, som begrænser uanset køn.

Lad mig først og fremmest slå fast; man bliver hverken rig eller en del af samfundets elite, når man arbejder for ligestilling. Mit arbejde er frivilligt og ulønnet og meget lidt populært blandt masserne. Virkeligheden er altså meget langt fra det billede, Silvana Mouazan forsøger at tegne.

Lad os få lagt frustrationerne til side og komme i gang med samarbejdet

Den her påståede elitefeminist ved godt, hvad det vil sige at vokse op under små kår. Denne påståede elitefeminist ved godt på egen krop, hvad det vil sige at være socialt udsat. Denne påståede elitefeminist har arbejdet med socialt udsatte, siden hun var 19 år.

LÆS SILVANA MOUAZAN

Denne påståede elitefeminist bruger meget lidt tid på kvindekvoter, og dog er det modstandernes yndlingsstråmandsargument at trække frem, når feministerne skal have tæv for ikke at gøre nok for alle andre. Jeg arbejder primært med områderne sexisme, seksuel vold og vold mod kvinder, voldtægt, og hvordan kvinder i forskellige samfundslag rammes af ligestillingsproblematikker. Det kan være alt fra, at kvinder i højere grad end mænd rammes af ændringer i kontanthjælps- og pensionslovgivningen, til, hvordan kvinder ikke tildeles samme antal arbejdsskadeerstatninger som mænd, fordi der ikke er forsket i kvinders arbejdsskader i samme omfang.

Måske bør vi bruge mere tid på at dokumentere, hvilket omfattende arbejde vi laver, så det bliver nemmere for vores kritikere at sætte sig ind i det, før de kritiserer os. Denne påståede elitefeminist mener helt ærligt, at så længe man kritiserer ud fra egne fejlbehæftede fordomme og ikke har foretaget et retvisende realitetstjek eksempelvis om, hvor ubegribeligt mange timer vi i Dansk Kvindesamfund hver eneste dag lægger i at fremme reel ligestilling – skal man klappe kaje.

Når man er frustreret over tingenes tilstand – eller rettere sagt stilstand – på ligestillingsområdet – uanset hvem det berører på den sociale rangstige, ryger der finker af panden. Lige så vel som Mouazan givetvis var frustreret, da hun skrev sit indlæg, gør det samme sig gældende for mig.

Lad os få lagt frustrationerne til side og komme i gang med samarbejdet – det er den eneste måde at skabe den nødvendige forandring på.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce