PÅ DET seneste har der været rapporter om massive udmeldelser af landbrugets hovedorganisation, Landbrug & Fødevarer. Nu kan det være nok med følgagtigheden over for beslutningstagerne i København. Nu må der siges fra, hvis erhvervet skal overleve, hedder det.
Som en, der tæt har fulgt udviklingen i landbrugets organisationer og i landbruget som helhed gennem årtier skrev jeg i mit bidrag til Landbrugsraadets 75-års jubilæumsskrift i 1994: »At tro, at danske landmænd kan gøre som i Frankrig, hvor man har revolution som hobby, er naivt og kan blive politisk skæbnesvangert. Franske metoder kan ikke overføres til den danske politiske forhandlingskultur, hvis den altafgørende politiske troværdighed skal kunne bevares. Så hvis Landbrugsraadet for alvor bliver smittet af de franske tendenser, risikerer det at dø af den franske syge«. Der er da heller ikke noget nyt i udviklingen.
