Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi svigter de stressramte

Den er gal, når sygemeldingerne er lange og belastningerne i arbejdet forbliver uændrede.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mindst 400.000 erhvervsaktive danskere føler sig i løbet af året alvorligt stressede. Stress giver anledning til skønsmæssigt 7 millioner sygedage årlig med dertilhørende produktionstab og udgifter til sundhedsvæsenet. De årlige samfundsmæssige omkostninger beløber sig således til et sted mellem 15 og 30 mia. kr. Dagpenge, produktionstab og udgifter til behandling af følgesygdomme til stress, såsom hjertesygdom, depression, sukkersyge m.v. står for de største poster.

Til trods for at dette er et stort og stigende sundhedsproblem, håndteres det meget usystematisk og med anvendelse af meget lidt evidensbaseret viden. Forskningen på området peger ellers på mange effektive metoder til at forebygge stress, men indsatserne er svære at måle på virksomhedernes bundlinjer, da en del af udgifterne jo afholdes af det offentlige.

For mange sker der ikke så meget, ud over at sygemeldingen bliver langvarig, og de belastninger, der f.eks. i arbejdet var årsag til symptomerne, forbliver uændrede

Vi bliver alle stressede indimellem, og de fleste af os klarer det uden særlige tiltag. En del af de omtalte 400.000 er imidlertid udsat for væsentlige belastninger – det være sig private og/eller arbejdsmæssige – der ofte medfører sygemelding og længere tids fravær fra arbejdspladsen.

Det er intuitivt forståeligt, at tages et sådant stressforløb i sin begyndelsesfase, kan sygemelding enten undgås eller varigheden af denne nedsættes. Her har den enkeltes daglige leder og den praktiserende læge ofte en betydelig rolle i at få identificeret årsagerne og medvirke til ændringer af disse.

Desværre går det ofte sådan, at mange ledere ikke er opmærksomme på en medarbejders stresssymptomer, og den praktiserende læge sygemelder, hvis symptomerne er for voldsomme. Og hvad sker der så?

For mange sker der ikke så meget, ud over at sygemeldingen bliver langvarig, og de belastninger, der f.eks. i arbejdet var årsag til symptomerne, forbliver uændrede. Det fører ofte til afsked og yderligere forværring af tilstanden, undertiden med depression til følge.

Det kan siges meget enkelt: Hvis en belastning medfører stress, er behandlingen fjernelse eller i det mindste at reducere belastningen

Mange virksomheder har imidlertid en sundhedsforsikring, hvorigennem den sygemeldte kan få psykologhjælp. Men hvilken form for psykologbehandling er relevant og effektiv for den stressramte?

LÆS DEBAT

Det ved vi faktisk noget om, men den psykologbehandling, der tilbydes via sundhedsforsikringerne har ikke tilgodeset denne viden. F.eks. viser forskningen, at den stressramte og behandleren bør have kontakt med arbejdspladsen for at facilitere dels behandlingen, dels tilbagevenden til arbejdet.

Men mange psykologer – oven i købet som et krav fra sundhedsforsikringen – praktiserer modsat, at arbejdspladsen ikke involveres; den stressramte beskyttes mod det farlige arbejde.

Det er uheldigt, når dialogen med arbejdspladsen, f.eks. med den nærmeste leder, hjælper både denne og den stressramte til at tilrettelægge arbejdet bedst muligt, når den stressramte genoptager arbejdet. Den stressramte oplever også, at lederen ved dialogen viser interesse for ham eller hende selv, ligesom lederen ved denne proces bliver klædt på til at håndtere stress – også hos sine andre medarbejdere. Arbejdspladsen lærer her meget om de belastninger – arbejdsmæssige og private – der kan medføre stress, og derved opstår der et forebyggende element.

Sundhedsforsikringen virker som et hold kæft-bolsje, hvor den stressramte bliver kørt ud på et sidespor

Dette er påvist i flere undersøgelser både i Danmark og Holland, hvor man har anvendt såkaldt problemløsende terapi, dvs. at man fokuserer på de belastninger, den stressramte er udsat for, og prøver at afhjælpe dem. Denne terapiform står delvis i kontrast til anvendelse af kognitiv terapi, som ikke har vist sig effektiv over for stress.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det kan siges meget enkelt: Hvis en belastning medfører stress, er behandlingen fjernelse eller i det mindste at reducere belastningen. Det er her, arbejdspladsens medvirken spiller en væsentlig rolle.

Den udbredte anvendelse af udokumenteret psykologbehandling via sundhedsforsikringen har den uheldige følgevirkning, at attituden hos lederne kan blive: Nu sender vi dig til psykolog, se nu at blive rask, så er du velkommen igen. Altså virker sundhedsforsikringen som et hold kæft-bolsje, hvor den stressramte bliver kørt ud på et sidespor.

Det forebygger intet, for kun den stressramte har lært noget, og erfaringsmæssigt trækker sygemeldingen ud. Ved Cope-stress-projektet i København kunne vi vise, at stort set alle sygemeldte med stress var i arbejde efter tre måneders behandling. I modsætning til kun halvdelen, der fik konventionel psykologbehandling.

LÆS UFFE ELBÆK

Hvis man har et problem med hjertet eller maven, vil man blive henvist til en lægelig specialist indenfor dette område. Hvis man har stress, risikerer man at blive henvist til en psykolog uden sikkerhed for, at denne kan tilbyde en dokumenteret behandling. Det kan hverken de virksomheder, der betaler for sundhedsforsikringen, eller de stressramte være tjent med.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden