Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Her er opskriften til at løfte de udsatte boligområder

Vi foreslår, at der bliver sat ind på fem konkrete områder.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen står foran forhandlinger om midlerne i den såkaldte Landsbyggefond. Det er forhandlinger, som har enorm betydning for forholdene i den almene sektor, for det er her, at midlerne til renovering og midlerne til boligsociale projekter fastlægges.

Vi deler et fælles mål om, at den endelige aftale skal understøtte, at samarbejdet mellem de offentlige myndigheder, boligselskaberne og de mange frivillige organisationer får gode vilkår.

For vi har en fælles samfundsmæssig forpligtelse til at yde al den hjælp, vi kan, til de udsatte boligområder.

Vi skal ikke bare se passivt til, mens familier falder fra hinanden. Og vi skal heller ikke lade børn og unge vælge banderne frem for det gode fællesskab. Eller acceptere, at unge forsumper i alkohol, stoffer eller psykiske problemer.

Godt og vel 20 pct. af danskerne bor i en almen bolig. Det svarer i runde tal til, at ca. 1 million danskere bor i de ca. 550.000 lejligheder i sektoren. Langt størstedelen af dem bor i gode boliger i trygge boligkvarterer.

De har et velfungerende familieliv. De står op til et godt og udviklende arbejde. De trives i børnehave og skole. De går til sport og har gode fritidsinteresser. De holder børnefødselsdage. De tager jævnligt på ferie. De lever et liv, som er trygt og godt. Som flertallet af danskerne.

Men i nogle af de almene boligkvarterer er livet et andet. Der slås mange enlige med ensomhed, sygdom og misbrug.

Der er mange ældre bange for at gå ud om aftenen af frygt for at blive overfaldet eller chikaneret.

Der må familierne dagligt håndtere problemer og udfordringer, som giver dem alt for lav livskvalitet. Altså et liv med utryghed helt inde på livet.

Vi har sammen besøgt en række almene boligområder, som er præget af kriminalitet og sociale og integrationsmæssige problemer.

Vi har været rundt i boligområderne, og vi har talt med kommunale repræsentanter, boligselskabsfolk, frivillige og almindelige lejere. Vi har set, at opskriften på at etablere gode fællesskaber er meget forskellig fra sted til sted, men der er nogle ting, som går igen.

Vi har set, at det kan lade sig gøre at etablere sunde fællesskaber, som udkonkurrerer de usunde. Problemerne kan løses, hvis vi løfter i fællesskab.

Først og fremmest er målet at sikre trygheden i områderne. Vi skal have givet de unge et alternativ til den adfærd, der skaber utryghed hos beboerne. Alle skal kunne gå på stier og veje uden at føle sig utrygge.

Kort sagt: Vi skal sikre tryghed i områderne. Men hvordan sikrer vi det?

For det første er et stærkt samarbejde mellem politi, kommune, boligselskab, gadeplansarbejdere, frivillige organisationer og beboere alfa og omega .

Det er helt indiskutabelt, at det er en vigtig grundpille i arbejdet – ja, nærmest en forudsætning for succes – at der er én kompetent ledelse, der sidder for bordenden, når de forskellige aktører mødes.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For det andet skal vi inddrage de unge i planlægningen, og på denne baggrund kan vi sætte konsekvent ind over for dem, der træder over lovens grænser . Lige netop den del er noget af det, vi er blevet mødt mest med på vores besøg. Og det er faktisk overraskende, hvor få utilpassede unge der skal til for at ødelægge trygheden i selv ret store boligområder.

For det tredje skal vi forebygge, at de unge kommer ind i de usunde fællesskaber. Vi ved, at hvis et ungt menneske ikke har alternative netværk end de bandelignende, så søger de ofte derover.

Så vores opgave er i fællesskab med områdets beboere at sikre, at der er ordentlige fællesskaber til de unge og tidssvarende faciliteter inden for blandt andet sport og bevægelse, som fænger de unge på en god og sund måde.

De sunde fællesskaber kan være lommepengeprojekter, hvor de unge hjælper til med madlavning i områdets beboerhus eller hjælper til med at holde fællesarealerne rene og pæne.

Det kan være sportsklubber – eksempelvis inden for det succesrige Get2Sport-koncept – eller andre typer af foreninger, hvor de unge kan møde positive rollemodeller. Det kan være lektiecafeer, hvor frivillige står klar til at hjælpe den enkelte med at løse de regnestykker, som kan være svære at overskue, hvis man i øvrigt slås med andre problemer.

For det fjerde skal vi hjælpe de forældre, der har svært ved at få familierne til at hænge sammen. Er der problemer med at skrive eller tale dansk, er det dér, der skal sættes ind.

Er der misbrugs- eller gældsproblemer, må hjælpen og rådgivningen målrettes det. Og står den enkelte uden job eller med ringe uddannelse, så er det selvfølgelig dér, der skal sættes ind.

For det femte skal vi renovere boligområderne på en måde, så det øger trygheden . Fra 2011 til 2016 bliver der renoveret for ca. 30 mia. kr. i den almene boligsektor. Det betyder, at ca. 85.000 lejligheder i den almene boligsektor bliver renoveret.

Mange steder sammenlægges lejligheder til fire- og femværelses lejligheder, og på den måde bliver boligområdet attraktivt for nye typer af lejere. Men pengene bruges også på direkte tryghedsskabende foranstaltninger som f.eks. indbrudssikring af vinduer og døre.

Andre steder åbner man mørke områder op ved at fjerne buske og træer eller ved at sætte kraftigt lys op. Men det kan også være mere indirekte tryghedsfremmende tiltag som f.eks. at opføre beboerhuse, hvor der kan holdes fælles arrangementer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Eller det kan være inden for områder, der signalerer fysisk aktivitet, leg og sundhed, som etablering af boldbaner, legepladser og ikke mindst generelle idrætsfaciliteter. På den måde lærer beboerne hinanden at kende, og ofte er det jo med til at øge tilliden og sammenholdet.

Samlet set må vi sige, at vores ture rundt i boligområderne har vist, at det i høj grad er de fem hovedindsatser, der virker. Det sker mange steder, men der er også steder, hvor vi ikke har været gode nok til at få den brede indsats op at køre.

Det skal vi i fællesskab arbejde på at ændre.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden