Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Byplanlægning. Det bliver sværere og sværere at tage sig en øl på en bænk i det offentlige rum.
Foto: LARS HANSEN (arkiv)

Byplanlægning. Det bliver sværere og sværere at tage sig en øl på en bænk i det offentlige rum.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kulturforsker: Kommuner forkæler den kreative elite - og ignorerer resten

Overalt i landet forsøger politikerne at indrette byerne, så de kan tiltrække den kreative klasse.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Billedet er det samme overalt i de danske byer. Både i hovedstaden og i store provinsbyer som Odense, Aalborg og Svendborg omdannes de gamle bymidter og attraktive havneområder til ’oplevelsesrum’ med klatrevægge, skateparker, friluftsscener og udendørs cafeer.

Til gengæld fjerner kommunerne bænkene, hvor folk tidligere kunne sidde og hvile sig med en stille øl – mens hunden blev luftet.

»Byerne står i kø for at kopiere hinanden«, siger ph.d. og kulturforsker Hjørdis Brandrup Kortbek. Hun har i et netop afsluttet forskningsprojekt beskæftiget sig med den moderne bykultur og byudvikling, og hun er bekymret for, om de lokale politikere rundt om i landet er så ivrige efter at tiltrække ’den kreative elite’, at de helt glemmer de andre borgeres behov.

»Den kreative elite er omdrejningspunktet for den nye byudvikling, vi ser rigtigt mange steder i Danmark – både i hovedstaden og i mange provinsbyer. Her prøver man overalt at skabe byrum, der tilgodeser den kreative elite. Fordi man mener, at det er denne ressourcestærke befolkningsgruppe, der skal være garant for den økonomiske vækst i fremtiden«, siger Hjørdis Brandrup Kortbek.

LÆS OGSÅ Men hvorfor er det et problem, at kommunerne vil tiltrække eliten og indretter nye bydele efter deres behov?»Selv om intentionen er at skabe mangfoldige byrum, bliver realiteten ofte en helt anden. I mine undersøgelser har jeg set, at man skaber masser af konflikter, og at de borgere, som ikke tilhører den kreative elite, føler sig fremmedgjorte i de omdannede bydele. De kan ikke forstå, at man lukker vejen for trafik, som eksempelvis på Nørrebrogade i København og i Odense, hvor man lukker en meget vigtig trafikåre ind gennem byen. Der er mange borgere, som synes, at man invaliderer deres by, når man ikke længere kan køre i bil – man tager funktionaliteten væk. De kan ikke forstå, at kommunen prioriterer kulturhuse og gode forhold for skaterne, når den største del af befolkningen trods alt bor i forstæderne og egentlig har mere brug for gode børnehaver«. Men til gengæld får den kreative elite den slags byer, de gerne vil have?

»Det tror jeg faktisk ikke. Kommunerne prøver at lave mangfoldige oplevelser i de gamle bydele og på havnefronterne. Der laves byrum for fysisk aktivitet: skaterbaner, klatrevægge og små scener, hvor der kan spilles musik og teater – det er den slags, den kreative elite sætter pris på, tænker man. Problemet er, at det hele bliver temmelig ensrettet, og det er i virkeligheden ikke særligt interessant for den kreative klasse, fordi de så ikke længere bor i de socialt og kulturelt mangfoldige bydele, som mange i den kreative klasse faktisk efterspørger«.

Selv om intentionen er at skabe mangfoldige byrum, bliver realiteten ofte en helt anden



Men det er vel i disse nye ’spændende’ bydele, den kreative elite flytter ind, og hvor der ikke er plads til almindelige mennesker med almindelige lønninger?

»Ja, det er der i høj grad en risiko for. Huspriserne i disse nye områder taler deres tydelige sprog. For når man ser de mange projekter med lækre og eksklusive lejligheder, er det jo noget, der koster dyrt. Det er bestemt ikke almennyttige boliger, man satser på i forbindelse med disse projekter. Det er stort set kun dyre ejerlejligheder, som bliver bygget i de nye havneområder«.

Ifølge Hjørdis Brandrup Kortbek rummer det kimen til et demokratisk problem, at nye bydele kan udvikle sig til det, man karikeret sagt kan kalde en ny type velhaverghettoer for den kreative elite.



»Vi står med et demokratisk problem, hvis den kreative elite ikke kommer til at mødes med og bo sammen med de andre – de fremmede – og vi dermed ikke opnår den forståelse for hinanden, som er så vigtig i udviklingen af et demokrati. Tidligere var det forstæderne, som var opdelt i villakvarterer for middelklassen, mens andre områder var præget af almennyttigt byggeri. Nu er det bymidten og havneområderne, som risikerer at blive til ghettoer for den kreative klasse, hvor der ikke er plads til almindelige mennesker«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Men er der overhovedet plads til både den kreative elite og andre typer mennesker i disse nye attraktive bydele, hvor alting er så dyrt ?

»Måske, men det kan også skabe voldsom debat og konflikt, når man forsøger. I Odense har man lavet en graffitihal nede på det gamle havneområde som en del af en midlertidig aktivitet. Mens man venter på, at der bliver bygget noget nyt på området, må de unge fra byens ungdomshus bruge den hal til graffiti. Men de må kun bruge deres spraydåser inden for hallens grænser, og de må ikke lave graffiti uden for hallens område. Det kan de unge selvfølgelig ikke lade være med. Det skaber store konflikter med de mennesker, som netop har købt en stor, mange millioner dyr lejlighed lige ved siden af – graffiti er jo netop et opgør med det velfriserede«.

Man kan ikke sige, at eliten er blevet en slags gøgeunger, som presser andre mennesker ud af de attraktive områder



Hjørdis Brandrup Kortbek mener, at det er gået noget galt i kommunernes satsning på forskere, kunstnere, medieansatte og ingeniører og andre i den kreative elite.

»Det er den kommunale tænkning, som er problemet. Man kan ikke sige, at eliten er blevet en slags gøgeunger, som presser andre mennesker ud af de attraktive områder. Det paradoksale er, at det er den kreative elite, som er omdrejningspunktet for den byudvikling, vi ser rigtigt mange steder i Danmark. Her prøver kommunerne og byplanlæggerne alle steder at skabe byrum, der tilgodeser den kreative klasse og elite, fordi man mener, at det er den befolkningsgruppe, der skal være garanter for den økonomiske vækst i lige præcis deres by. Men den her kreative klasse søger netop den ’autentiske bymidte’, hvor der er mangfoldige oplevelsesmuligheder i form af fysiske rum, hvor der er forskellige aktiviteter, og hvor der bor meget forskellige mennesker med forskellige behov«.


Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og det er der ikke alle steder?»Mange steder fjerner kommunerne de offentlige bænke, fordi man ikke vil have, at alkoholikere med deres hunde sidder her og drikker. Man fjerner jo så også bænkene for de gamle mennesker, som ikke har brug for fysisk udfoldelse, men for et sted at sidde og hvile sig under byturen«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden