Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning:Mette Dreyer

Tegning:Mette Dreyer

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Corydons konkurrencestat gør os mænd indebrændte og impotente

Fra jeg står op, til jeg går i seng, handler alt om præstation.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg tror på konkurrencestaten, proklamerede finansministeren for et par år siden. Markedsvilkårspræstationen er det eneste saliggørende i dag. Hvor Corydons partikollega Mette Frederiksen for år tilbage talte om retten til liv uden konkurrence, så er vi nu i den stik modsatte boldgade, hvor vi alle sammen døgnet rundt skal præstere. Fra jeg står op, til jeg går i seng, handler alt om præstation.

Det er den største katastrofe, men også den mindst omtalte i vores såkaldt nye velfærdssamfund. Fordi det går ud over vores parforhold.

Konkurrencestaten er en djævelsk blodsuger, der forbruger os råt mellem 8 og 17 og spytter os ud som præstationsangste skvat, lige der hvor præstationen i virkeligheden betyder allermest: Bag hjemmets fire vægge. Hos vores partner og vores børn

Ledende psykologer har allerede i nærværende avis konkluderet, at vi slider vores parforhold i stykker, fordi vi er for fokuserede på præstationen. Både vores egen og vores partners. Vi er blevet så vant til at præstere, at vi slet ikke kan lade være med at bære angsten for ikke at præstere, og dermed spænder vi ben for os selv i parforholdet.

Med andre ord: Min potens er blevet saboteret af finansministerens hede drømme om, at jeg skal præstere og konkurrere, fra jeg vågner, til jeg går i seng – nej vent – til jeg går hjem fra arbejde. For han er formentlig skideligeglad med, om jeg kan præstere at være en present far til mine to drenge og en laber elsker for min kæreste.

Konkurrencestaten er en djævelsk blodsuger, der forbruger os råt mellem 8 og 17 og spytter os ud som præstationsangste skvat, lige der hvor præstationen i virkeligheden betyder allermest: Bag hjemmets fire vægge. Hos vores partner og vores børn.

Jeg er heldig eller privilegeret, som det jo hedder. Jeg er udstyret med et vokabular der gør, at jeg kan sætte ord på det. Jeg behøves ikke nøjes med at fake, at jeg har hovedpine. Jeg kan godt kigge min kæreste i øjnene og sige, hvad problemet er. Jeg er stædig. Jeg ligger ikke under for myten om, at vi mænd er permanent liderlige og skal kunne præstere – altid.

Men jeg ser voldsomt mange mænd omkring mig, som ikke evner at sætte ord på det, og derfor ender med at være indebrændte, lade sig skille, slå sig på flasken eller måske alle tre. Det er næppe heller gavnligt for samfundsøkonomien, som det jo er så vigtigt, vi bidrager maksimalt til.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden