Den seneste kendelse fra EU-domstolen kaster et ubarmhjertigt skarpt lys på den fejlkonstruktion, som et valutasamarbejde uden en politisk union er. Alle borgere kan takke Mario Draghi for, at han i sommeren 2012 med en enkelt formulering reddede euroen fra et truende kollaps.
Han ragede kastanjerne ud af ilden for eurolandene ved at love, at han om nødvendigt ville opkøbe statsobligationer i ubegrænset mængde. Han måtte gå i offensiven, fordi regeringscheferne ikke evnede at handle i Europas fælles interesse – de var handlingslammede og bundet af deres respektive nationale interesser.


