Fra nattemørket i Rødby og Padborg spirer en rodfæstet solidaritet frem og udstiller, at det såkaldt tavse flertal i Danmark hverken er skimlede kældermennesker, indre svinehunde eller savlende stakler på motorvejsbroer. Danskerne er hverken gode eller onde, hverken fromme eller dyriske. Langt de fleste er bare medmennesker. Hverdagshumanister, der føler sig politisk hjemløse.

Politikerne er helt væk. Danmark er ledelsesløst, og hver enkelt politibetjent, der står ved grænsen for at møde de over 3.000 mennesker, der er kommet til landet i den seneste uge, har været nødt til at handle efter egen opfattelse af ret og rimelighed. Regeringstoppen er kollapset.