Få de vigtigste historier direkte i din indbakkeLæs mere

Tegning. Roald Als
Foto: Roald Als

Tegning. Roald Als

Debat

Nu rejser folket sig mod højrefløjen

Danskernes jordnære medmenneskelighed overtrumfer i disse dage politikernes livsfjerne kynisme, der i årevis har forkrampet dansk politik.

Debat

Fra nattemørket i Rødby og Padborg spirer en rodfæstet solidaritet frem og udstiller, at det såkaldt tavse flertal i Danmark hverken er skimlede kældermennesker, indre svinehunde eller savlende stakler på motorvejsbroer. Danskerne er hverken gode eller onde, hverken fromme eller dyriske. Langt de fleste er bare medmennesker. Hverdagshumanister, der føler sig politisk hjemløse.

Politikerne er helt væk. Danmark er ledelsesløst, og hver enkelt politibetjent, der står ved grænsen for at møde de over 3.000 mennesker, der er kommet til landet i den seneste uge, har været nødt til at handle efter egen opfattelse af ret og rimelighed. Regeringstoppen er kollapset.

Konfronteret med den påtrængende virkelighed er tusindvis af borgere i stedet trådt spontant ind og har løftet det praktiske humanitære ansvar. Flertallet af vælgere i Danmark, som normalt passer deres egne ting i stilhed, er tydeligvis ikke en del af det ulmende glødehav af smålig aggression, som både højre- og venstrefløjen ellers har haft en fælles interesse i at fremmane skræmmebilleder af.

Alt fra ældre forretningsmænd til unge mødre er kørt af sted med juicebrikker, bleer og udkørte klapvogne. Det brede flertal af medborgere er knyttet sammen af en djærv, jævn og jordnær medmenneskelighed, der langt overtrumfer politikernes livsfjerne kynisme. Sociale medier har taget over fra neden.

Den frygt for folkedybet, der har forkrampet Danmark i årevis og dominerede en angstfyldt folketingsvalgkamp for få måneder siden, er ved at blive forløst i en omvæltning af den politiske landskab.

Tankevækkende nok udspringer de nye borgerbevægelser ikke fra de gamle partier, topstyrede organisationer eller inde fra kulturborgerskabet i København. Det er fra provinsen, det udskældte Udkantsdanmark, at mobiliseringen for alvor sker: En strømning som f.eks. Venligboerne har sit udspring i Hjørring i Nordjylland.

Siden den konservative amerikanske præsident Richard Nixon tilbage i 1969 appellerede til »the great silent majority«, har en populær forestilling ellers lydt, at de brede folkemasser uden for storbyerne skulle være imod alt, hvad de hypermoderne globale samfund fører med sig af grænseoverskridende nybrud og bøvlet friktion.

Forestillingen om, at flertallet er reaktionært og tavst, har gennem årene slået så godt an, at borgerlige reklamefolk hurtigt gik skridtet videre og fik omdøbt fænomenet til ’det moralske flertal’. Herhjemme har Dansk Folkeparti haft held til at skabe et indtryk af, at netop deres vælgere havde en højere moralsk legitimitet.

Dansk Folkeparti har ført sig frem som en skare af særligt udvalgte repræsentanter for befolkningen, hvis mandater var vigtigere at tage hensyn til end f.eks. Enhedslistens. Men nu er luftspejlingen gået i opløsning.

Stort set alle partier er i mental opløsning, paralyseret i fortsat frygt for spøgelset fra folkedybet

Ikke engang statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tager længere hensyn til sit parlamentariske støtteparti. Nu vil han hellere være på ’den rigtige side’. Kristian Thulesen Dahl og hans 741.745 vælgere er blevet bondefanget, og Lars Løkke er tæt på at slå danmarksrekorden i løftebrud. På 90 dage er han svinget rundt fra at love en ’straksopbremsning’ i flygtningestrømmen til nu at acceptere flere asylansøgere.

Den kontante kurs om national selvbestemmelse før valget er pludselig forvandlet til snak om international konduite. Lars Løkke praler ligefrem med, hvor mange asylansøgere Danmark tog imod sidste år. Udenrigsminister Kristian Jensen (V) har også garanteret sin tyske kollega, Frank-Walter Steinmeier, at alle grænsetiltag fra dansk side vil »ske i en dialog både med Bruxelles og EU-kommissionen, men også med vores nabolande«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Stemningsskiftet er af tektoniske dimensioner. Politikens Olav Hergel indkapslede den daværende sindstilstand præcist, da han i 2006 skrev i romanen ’Flygtningen’: »En berømt engelsk fodboldspiller, der hedder Gary Lineker, har engang sagt, at fodbold er et spil, hvor 22 mand spiller mod hinanden i halvanden time, og til sidst vinder tyskerne. I Danmark er udlændingepolitikken et spil, hvor alle partier kæmper mod hinanden, og til sidst vinder Dansk Folkeparti«.

Men sådan er det ikke længere. Presset på regeringen kommer nemlig ikke kun nedefra. Den humanistiske stormagt Tyskland, anført af kansler Angela Merkel, har på få døgn hvirvlet højrefløjens værdipolitik igennem den samme teknokratiske tørretumbler, som venstrefløjens økonomiske politik har været igennem. Nødvendighedens politik har nu også ramt værdipolitikken.

De rød-grønne partier, som stod bag den tidligere regering, er også blevet hægtet fuldstændig af. Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, er tavs, men ikke på flertallets vegne. Ifølge den seneste Megafon-måling mener 51 procent nu, at Europa skal tage imod flere flygtninge, altså folk på flugt fra krig. Socialdemokraterne virker til at være kortsluttet i kølvandet på deres bizarre valgkampagne om en endnu strammere asylpolitik. Spinstrategien om at ramme ’Blå Bjarne’ er fejlet. Igen.

Også de radikales Morten Østergaard og SF’s Pia Olsen Dyhr virker rundtossede og hykleriske. Sammen med de andre ja-partier har de skrevet under på en aftale forud for EU-folkeafstemningen 3. december med en garanti om, at de »ikke vil støtte tilvalg af retsakter vedrørende asyl og indvandring, som Danmark i dag står uden for«.

Stik modsat, hvad Radikale Venstre og SF siger lige nu, afviser de altså på forhånd dansk deltagelse i et eventuelt udvidet EU-samarbejde på asylområdet. Reelt anbefaler de et nyt ’asylforbehold’, hvilket er mindst lige så skørt og selvmodsigende som Lars Løkkes løftebrud.

Stort set alle partier er i mental opløsning, paralyseret i fortsat frygt for spøgelset fra folkedybet. Imens flytter folk sig med fødderne – og ikke mindst i privatbiler, hvor flygtninge transporteres videre til familiemedlemmer i Sverige.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De kulturkonservative værdikrigere og deres medløbere tværs gennem det politiske spektrum tabte i ugens løb til virkeligheden og en ny folkelig modstandsbevægelse. Der er ingen grund til at skamme sig over danskerne, kun vores autoritetsløse repræsentanter på Christiansborg.

Vil du være sikker på ikke at gå glip af det seneste fra Politiken Debat, kan du ‘følge’ Debat på din Politiken-profil. Det eneste du skal gøre er at klikke på ‘Følg’-knappen i toppen af denne artikel og vælge Debat. Derefter vil de seneste artikler fra Debat helt automatisk dukke op i Din Strøm på forsiden af Politiken, når du er logget ind på politiken.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce