Du har skrevet en ny bog med titlen ’Nu gik det lige så godt, men så gik verden af lave’. Hvad er dit ærinde? »Mit ærinde er at fortælle en god historie om, hvordan verden pludselig er i dramatisk forandring. Dernæst at komme med en velment advarsel til danskerne om, at vi er på vej ind i et farligt hjørne i den nye verden«. Hvilket hjørne? »Sagen er, at Danmark er et af de lande i Europa, som har størst problemer med konkurrenceevnen. Og skulle nogen være i tvivl, så kan man bare se på denne uge, hvor Vestas fyrer 3.000 medarbejdere. Vi har bare ikke forstået omfanget af de problemer, vi står i. Det store billede er, at EU og USA mister indflydelse i verden meget hurtigere, end man troede for ti år siden, og det er en udvikling, der har taget ekstra fart med finanskrisen i USA og den følgende økonomiske krise i Europa. Europas problem er, at vi i alt for mange år har kørt med underskud og derfor nu er nødt til at lave nogle grundlæggende ændringer i de offentlige sektorer. Der har vi måske nok herhjemme haft den opfattelse, at det ikke rigtig gælder os«. Hvad er det præcist, vi ikke har forstået? »Der er ikke en udbredt forståelse for på Christiansborg, at tingene ikke hænger sammen. At vi ikke kan blive ved med at have en offentlig sektor med så dyre velfærdsordninger, når vi ikke er i stand til at levere den produktion, der skal til for at betale for dem. Du bruger pengene, før du tjener dem. Der er jeg klar over, at der har været et pres fra oppositionen på regeringen, som trods alt har været en mindretalsregering«. At den offentlige sektor er vokset har VK-regeringen vel selv ansvaret for ... »Jo, selvfølgelig har den det. I de sidste mange år har man fået at vide, at der var råd til det hele. Og det hele er bare vokset og vokset. Men jeg siger bare, at det ikke kun er regeringen. Jeg kritiserer også dem, der har råbt op om, at de forskellige systemer er blevet udsultet. Når man læser min bog om, hvilken klemme vi er på vej ind i økonomisk, så må det da risle en koldt ned ad ryggen ved tanken om, at Thorning, Søvndal og Sohn skal bestyre den forretning. Det gør det på mig. Det er derfor, jeg med ro i sindet kommer med en kritik, der også er af mine egne, for kritikken er stærkere af de andre«. Men det er jo under en venstrefinansminister, det hele er vokset ... »Ja, det er en korrekt observation«. Hvad er det, Anders Fogh og hans regeringer har forsømt? »Den offentlige sektor er vokset for meget. Andet behøver jeg ikke sige. Det er en kendsgerning. Heldigvis ser det ud til, at Lars Løkke er ved at bygge op til, at folk skal forstå, hvilken klemme vi sidder i. Men det tager sin tid«. Du påpeger i din bog, at du selv tilbage i 1998 ville have afskaffet efterlønnen, og at man allerede dengang kunne se, at udviklingen i demografien betød, at man var nødt til at indføre reformer af den offentlige sektor, for der kommer stadig flere ældre og stadig færre til at betale. Kunne Fogh ikke have set, at demografien ville gøre sit til, at velfærden ikke kan finansieres på sigt?

»Jo, det er rigtigt. Og jeg har ingen forklaring på, hvorfor man nægter at se virkeligheden i øjnene. Der har åbenbart været en tillid til, at det gik så stærkt med væksten, at det kunne man blive ved med at finansiere. Det har jeg aldrig troet på, men det var der åbenbart en tillid til. Så kommer pludselig den internationale finanskrise, og så ramler det. Det er den bevidsthed, der endnu ikke har bredt sig«. Vi kommer dog ikke uden om, at vi stadig har en V-ledet regering, som hverken vil afskaffe efterløn eller foretage drastiske indgreb som dem, du efterlyser. Er det, fordi regeringen er bange for vælgerne? »Jeg har skrevet en bog, hvor jeg lægger kendsgerninger frem og gør opmærksom på de risici, der er, hvis man ikke gør noget alvorligt, og så stopper min deltagelse i debatten der. Jeg vil ikke blande mig i den daglige politik eller personspørgsmål, for det vil ikke være rigtigt. Jeg er ikke folkevalgt længere. Jeg har mine synspunkter, og så stopper det der«. Hvad er det så, politikerne bør gøre? »Vi er nødt til at bruge mange flere kræfter på forskning, uddannelse, dygtiggørelse og samtidig interessere os for konkurrenceevnen og så se, hvad der kommer ud af det, men det bliver et virkelig langt og sejt træk, for de arbejdspladser, der forsvinder med Vestas, og de, der er forsvundet med skibsværfterne, kommer ikke igen«. Så det er gennemgribende reformer, du efterlyser? »Ja. Det er helt utilfredsstillende, som det fungerer i dag. Masser får ikke en ungdomsuddannelse eller en længerevarende uddannelse i dag. For fem år siden kom det frem i Velfærdskommissionens rapport, at de nye generationer er dårligere uddannet end generationen før, men ingen har taget sig af det. Det burde jo være noget, der fik enhver politiker til at hoppe op på den nærmeste ølkasse og holde brandtaler«. Hvorfor gør de ikke det? »Jeg ved det ikke. Det er derfor, jeg skriver bogen – fordi jeg undrer mig«. Du siger i bogen, at det er dine børn og børnebørn, der skal knokle for at betale for de ældre i fremtiden, fordi de nuværende politikere forsømmer at gøre noget. Hvad er det, der er galt med din generation?