Debat

Du kan ikke bare tage dig sammen og holde op med at være syg

Samfundet presser de kronisk syge på en urimelig og uhensigtsmæssig måde.

Debat

Der er en tiltagende negativ omtale af kontanthjælpsmodtagere som mennesker, der ikke vil ud på arbejdsmarkedet. Det er mennesker, som ifølge politikerne tilsyneladende bare skal tage sig sammen og motiveres til det ved, at deres ydelser sættes ned.

Det at modtage kontanthjælp fremstilles nærmest som en selvvalgt attraktiv tilværelse. Denne fremstilling er i kontrast til det, vi oplever i vores daglige arbejde som socialrådgivere. Vi mener, at der mangler nuancerede fortællinger om de mennesker, der modtager offentlige ydelser som sygedagpenge og kontanthjælp, og hvilken betydning det har for deres liv.

Vi arbejder med patienter, som har vedvarende kroniske smerter. Vi er vidner til, hvordan de kæmper for at opretholde et minimum af livskvalitet. Disse patienter vil altid have smerter og ofte i en grad, som medfører et betydeligt nedsat funktionsniveau.

På trods af det har langt størstedelen arbejdet eller forsøgt at uddanne sig på almindelige vilkår uden hjælp fra det offentlige. Men på et tidspunkt kan det blive for hårdt at slæbe sig selv hen på et arbejde, som man ikke kan klare på grund af konstante smerter, samtidig med at kræfterne til alt andet end arbejde er brugt op. Den enkelte bliver derfor nødt til at sige fra og sygemelde sig. Mange kronisk syge ender på kontanthjælp eller med ydelser, som svarer til kontanthjælpens størrelse.

LÆS DEBAT

Når man som modtager af en ydelse starter et sagsforløb i jobcenterregi, er tålmodighed en kæmpefordel. For ventetid er en stor del af det at modtage offentlige ydelser.

Mange af vores patienter har masser af ideer til, hvad der kan hjælpe dem videre og tilbage på arbejdsmarkedet. De vil gerne afklares, men de skal vente. Vente på at få en tid hos en sagsbehandler. Vente på at få sagen vurderet. Vente på, at der indhentes oplysninger. Og vente på at få sagen for et rehabiliteringsteam, som kan indstille til videre forløb.

Mennesker, som modtager disse ydelser, er som dig og mig. De har bare været så uheldige, at de på grund af deres helbred ikke kan arbejde, og de har forskellige fortællinger om, hvorfor de står uden for arbejdsmarkedet.

De patienter, vi møder, er alle kede af at være, hvor de er. De har lidt et stort tab i forhold til, hvad de kan. Et af de største tab er ikke at kunne forsørge sig selv og ikke at kunne være en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet. Det er personer, der tidligere har arbejdet og forsørget sig selv, men som nu er underlagt kontrol og mistro fra det sociale system. De har en oplevelse af at have mistet kontrollen og selvbestemmelsen over eget liv. De fleste af vores patienter er overraskede og overvældede over, hvilken betydning det har for deres liv at være syg og modtage offentlig ydelse. De fleste kæmper en daglig økonomisk kamp. Det er ofte selve nedgangen i indtægt, som er svær at håndtere, og det er ikke så ligetil at nedbringe sine faste daglige udgifter.

Det er ikke en let tilværelse at være syg og samtidig være afhængig af, hvad der følger med at modtage offentlige ydelser

En af de største poster i budgettet er for de fleste huslejen, men der findes ikke mange billige boliger, og huset eller lejligheden kan ikke altid sælges. De fleste ville formentlig for en kortere periode kunne leve for meget få midler, men over længere tid er det svært, og det får ofte store konsekvenser. For hvad skal man spare op af, når man i forvejen har svært ved at betale de faste månedlige udgifter, medicin og tandlægebesøg.

LÆS DEBAT

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvor skal man så finde pengene, når køleskabet går i stykker, cyklen skal til cykelsmeden eller til børnenes fritidsaktiviteter? Det nye kontanthjælpsloft hjælper ikke disse syge mennesker ud på arbejdsmarkedet, da de får færre penge til de faste udgifter. De fleste kroniske syge oplever også en umyndiggørelse i deres hverdag, hvor andre vurderer og beslutter, hvad de skal og hvornår.

Uvisheden og usikkerheden om ens fremtid kan også være svær at håndtere. Som kronisk syg og modtager af ydelser fra det offentlige skal man ofte også kæmpe med manglende forståelse for ens tilstand og nedsatte funktionsniveau hos personer i det offentlige system og i ens sociale netværk.

Det er ikke en let tilværelse at være syg og samtidig være afhængig af offentlige ydelser. Som systemet og ydelserne er nu, er det vores indtryk, at kronisk syge mennesker presses urimeligt og uhensigtsmæssigt.

Mange kroniske syge har en kamp med daglige smerter, urimelige krav fra samfundet samt med at få økonomien til at hænge sammen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce