Lyt til artiklen
Klokken er 7.30, det er mandag morgen, og sammen med cirka halvtreds andre trætte og alt andet end veludhvilede unge står jeg på Københavns Hovedbanegård og venter på regionaltoget, som skal transportere os ud til Roskilde Universitet, hvor vi studerer og har vores daglige gang.
Med en lille hjertebanken står jeg med krydsede fingre og sammenbidte tænder. Selv om jeg er pisse træt, er jeg parat som en 60-meter-løber, der står klar ved startlinjen.
