Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk Folkeparti er en gave til demokratiet, selvom jeg ikke stemmer på dem

Jeg blev kaldt småracist, fordi jeg argumenterede for, at globaliseringen ville true de mest pressede mennesker og give højrepopulismen vind i sejlene. Sådan siger forfatter og journalist Erik Meier Carlsen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Det var bestemt ikke sjovt, at store dele af min veluddannede omgangskreds tog det så ilde op, da jeg for femten år siden skrev bogen ’De overflødiges oprør’. I bogen argumenterede jeg for, at Europa ville opleve en markant voksende tilslutning til højrepopulistiske partier, og at de, der stillede sig skeptisk til EU og indvandringen, ikke var indskrænkede småracister, men mennesker, der frygtede at blive gjort overflødige i den nye globale økonomi. Jeg så det som folkets oprør mod eliten. Og det fik jeg tæsk for«.

Ordene kommer fra den 68-årige forfatter og journalist Erik Meier Carlsen, som i 2000 lagde sig ud med store dele af intelligentsiaen med bogen ’De overflødiges oprør’.

»Jeg har været igennem en periode, hvor jeg har mistet rigtig mange venner, og jeg er blevet svinet til. I den privilegerede internationalt orienterede elite mente man, at de, der stemte på Dansk Folkeparti, var pinlige, enfoldige og helst skulle ties ihjel. Sådan havde jeg jo også tænkt. Men når jeg så i bogen fremstillede højrepopulismen som en rationel reaktion på globaliseringen, fik jeg tæsk. Fra mit eget miljø omkring Information og Aktuelt. Fra Marianne Jelved. Fra Anita Bay Bundegaard, der var stærkt kritisk over for bogen her i avisen. Fra Georg Metz, der i alle sine klummer i Information sparkede og udstillede mig som småracist og DF-klon. Det var ikke så sjovt. Og slet ikke, at gamle mentorer ikke ville tale med mig længere«.

Hvorfor ændrede du pludselig holdning?

»Maastrichttraktaten i 1992 var vendepunktet. Op til afstemningen skrev jeg engagerede og glødende anbefalinger af traktaten på Det Fri Aktuelts redaktion. Da danskerne så sagde nej, blev jeg hamrende skuffet. Jeg kunne ikke forstå det. Jeg syntes jo, at tingene endelig var faldet på plads. Det provokerede mig ud i en længere researchperiode, hvor jeg sad med vælgerundersøgelser og kun var optaget af én ting: at forstå, hvad der var på spil. Min store inspirator Ritt Bjerregaard gav mig et puf i den rigtige retning, da hun sagde: Hvorfor ser du ikke på den politiske holdningsdannelse i Henrik Dahls Minervamodel over forskellige segmenter? Det gjorde jeg så, og det var en stor aha-oplevelse«.

LÆS DEBAT

Hvad så du?

»Jeg kunne pludselig se et klart mønster, at modstanden mod den europæiske integration og indvandringen var to sider af samme mønt, og at det især var de dårligst uddannede, der var mest afhængige af velfærdsstaten, der stillede sig skeptisk til globaliseringen. Jeg så et nyt skel i samfundet, hvor de veluddannede havde fordelene ved globaliseringen, mens brede dele af folket med god grund frygtede at blive overflødiggjort. Da jeg først havde set det, kunne jeg ikke gå tilbage. Da jeg så senere hørte Kristian Thulesen Dahl sætte ord på netop dette oprør, var jeg fuldstændig overbevist«.

Fik ikke sympati med DF

Mange har i tidens løb kaldt Erik Meier Carlsen for DF-klon. Men det er han ikke.

»Jeg har aldrig stemt på Dansk Folkeparti, det ligger mig utrolig fjernt. Jeg har voldsomme reservationer over for partiet. Jeg kan ikke lide retorikken, jeg synes også, de har haft en praksis, der er dybt kritisabel på mange måder. Siden jeg fik mit første barn i 1976, har jeg stemt på Socialdemokratiet, uanset hvor uenig jeg har været med partilederne. Jeg har også stemt ja til alle EU-afstemninger i mange år – inklusive den om tilvalgsordningen forrige torsdag«.

I årene har jeg oplevet, at de politikere, der er på linje med mig i min analyse af de overflødiges oprør, selv kommer fra beskedne kår som mig selv

Undskyld, men hvorfor skriver du så en bog, der forsvarer Dansk Folkepartis projekt?

»Min pointe var, at jeg godt kan forstå oprøret. At det har en rationel kerne. Selv om jeg ikke tilslutter mig Dansk Folkepartis politik, så mener jeg, at partiet er en gave til demokratiet. Det har betydet, at jeg ofte er kommet i en position, hvor jeg forsvarede dem, fordi jeg syntes, agitationen mod dem fra de veluddannedes side ofte var nedrig og uværdig«.

PETER HUMMELGAARD

Hvorfor er Dansk Folkeparti en gave til demokratiet?

»Fordi partiet giver en stor gruppe mennesker en stemme i den offentlige debat. Den normaliseringsproces, som Dansk Folkeparti har været igennem, har gjort, at store dele af befolkningen føler sig hørt og repræsenteret. Når vi har enestående høje valgprocenter i Danmark – inklusiv forrige torsdag – så har Dansk Folkeparti en ikke uvæsentlig del af æren. Det er uhyre vigtigt, at de mennesker, der er allermest presset af globaliseringen, føler sig hørt, taget alvorligt og ikke oplever, at de bare bliver efterladt i mørket. At de bliver bragt ind på den politiske arena for forhandlinger og kompromiser, er unikt. Det kan man godt mene, uden at stemme på partiet«.

Du mener også, at folkeafstemningerne spiller en rolle?

»Ja, jeg tror, at folkeafstemningerne i Danmark har spillet en væsentlig rolle for, at vi har fået Dansk Folkeparti. Det med, at vælgerne går hen og træffer et andet valg til en folkeafstemning, end de massivt bliver rådet til af deres parti, har haft betydning«.

Dansk Folkeparti fremstiller sig selv som dem, de andre ikke vil lege med. Men vi taler om Danmarks næststørste parti, der afgør, hvem der skal være statsminister, dikterer det politiske indhold. Ja, selv Folketingets formand er DF’er. DF er da blevet eliten, ikke?

»Det synes jeg ikke, man kan sige. Langt hen ad vejen er det ikke Dansk Folkepartis politik, der bliver ført igennem. Men først Fogh og nu Løkke har haft en interesse i, at det ser sådan ud, så partiet kan indgå i en alliance, der samtidig leverer modernisering og tryghed for de udsatte, som Socialdemokraterne har gjort det historisk«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Socialdemokrater gør det rigtige

Ifølge Erik Meier Carlsen har Socialdemokraterne lært lektien i 00’erne.

»Da min bog udkom i 2000, var den typiske holdning hos Socialdemokraterne, at man skulle tie den folkelige skepsis mod indvandring og EU ihjel, og det kulminerede med Poul Nyrups udtalelse om, at DF ikke er stuerene. Kulturradikalismen og fornægtelsen af problemerne med indvandringen stod stærkt i partiet dengang, og jeg havde nogle skarpe skriftlige udvekslinger med indenrigsminister Birthe Weiss. Men i 00’erne har der virkelig været bevægelse i partiet, og jeg bilder mig ind, at jeg også har været med til at skubbe til partiet. I dag ligger partiet et fornuftigt sted«.

Mange vil mene, at Socialdemokraterne er luntet efter småracistiske vælgere?

»Socialdemokraterne har ikke leflet for fremmedfjendskheden i 00’erne, men har fået større forståelse for de mennesker, der føler sig utrygge ved globaliseringen: udflytning af arbejdspladser, social dumping og indvandring. For mange arbejdere betyder nærmiljøet utroligt meget, og når de oplever et kultursammenstød i deres nærområde, så oplever de det som et tab. En god ven skrev en fremragende kronik i Berlingske, hvor han fortalte, hvordan hans mormor fik sin daglige bustur ødelagt, fordi bussen var fyldt med mennesker, der råbte og skreg på alverdens sprog. Det kan man moralisere over, hvis man bor i Holte. Men hun følte sig altså utryg, og her ville det være fatalt, hvis ikke Socialdemokraterne var lydhøre«.

PETER SKAARUP

Men du må indrømme, at det ser ud, som om Socialdemokraterne springer hen til kopimaskinen og kopierer DF’s udlændingepolitik?

»Det er rigtigt, at Socialdemokraterne har et troværdighedsproblem. Men jeg kender mange af de fremtrædende socialdemokrater, og mit indtryk er, at folk som Henrik Sass Larsen, Mattias Tesfaye og Mette Frederiksen rent faktisk mener det med maven. De er alle rundet af arbejderklassen. Det er næppe tilfældigt. I årene har jeg oplevet, at de politikere, der er på linje med mig i min analyse af de overflødiges oprør, selv kommer fra beskedne kår som mig selv. Jeg tror, det handler om, at mennesker, der er vokset op her, bedre forstår det pres, disse grupper oplever, når globaliseringen presser sig på. Ritt Bjerregaard er også et eksempel«.

Og Karen Jespersen tilhører også denne kategori. Føler du et slægtskab med hende?

»Jeg havde et frugtbart samarbejde med hende som journalistkollega på Information, og hun var en glimrende social- og indenrigsminister. Men i de senere år er hun og Ralf Pittelkow røget helt ud ad en tangent. Det er faktisk lidt sørgeligt«.

DF har ingen løsninger

Mange har ment, at Erik Meier Carlsen havde profetiske evner, da han i 2000 forudsagde, at Europa i stigende grad ville blive præget af højrepopulisme og problemer med indvandring og EU. Men hvad siger han så om fremtiden? Bare i de seneste måneder har DF’s fremgang ved valget, flygtningekrisen, islamistisk terror og danskernes nej til EU-afstemningen været de store temaer. I denne uge har Marine Le Pen vundet et valg i Frankrig.

Får Europa styr på det?

»Foreløbig ser det hele mildest talt kaotisk ud«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Har de højrepopulistiske partier nøglen til fremtiden?

»Et parti som Dansk Folkeparti har ikke nogen løsninger på særlig meget. Styrken ved partiets politik er, at det tilbyder vælgerne et alternativ til den teknokratiske nødvendighedens politik. Man tilbyder mennesker, der er mest presset af globaliseringen, en lydhørhed, at deres bekymring tages alvorligt. Men globaliseringen og immigrationen kan jo ikke stoppes«.

Så du er desillusioneret?

»Nej, selvfølgelig kan man stille på skruerne, og det vil være væsentligt nok at gøre det, hvis vi skal opretholde et nogenlunde velfungerende samfund med en stærk tillidsstruktur. Men man skal gøre nogle markante fremskridt, også i integrationen af indvandrere, hvis det skal lykkes. Jeg tror, at en fredeliggørelse og demokratisering af muslimske samfund og bevægelser må komme inde fra de muslimske miljøer. Derfor må en meningsfuld integrationspolitik og udenrigspolitik facilitere islams modernisering. Det kan ske gennem dialog og for eksempel gennem en statsfinansieret imamuddannelse. Men det bliver svært«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden