For mange år siden sad jeg i et fly på vej ind over Danmark. På vinduessædet ved siden af sad en yngre kvinde og kiggede ud på et Danmark, hun skulle besøge for første gang. »Hvor er her dog rent og smukt!«, udbrød hun spontant. Jeg husker ikke, hvor kvinden kom fra, men vi må åbenbart have haft noget, der manglede i hendes hjemland.
Siden har jeg i en lille menneskealder arbejdet som byplanlægger i det kommunale Danmark med et par svinkeærinder til det store udland. Jeg tror, jeg har fundet ud af, hvad det er, vi har – og det er noget, der er truet.

