Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning. Mette Dreyer

Tegning. Mette Dreyer

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stemmeprocenten skal ned på nul!

Undgå at forære din demokratiske magt til eliten: Hold dig væk fra stemmeboksen på torsdag.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Drop det kommende folketingsvalg. Din stemme går kun til at opretholde en udemokratisk magtelite, der sidder i spidsen af et håbløst forældet system. Opfind i stedet nye måder at være demokratisk på, så du rent faktisk har indflydelse på samfundets udvikling«.

Sådan lyder opråbet fra den filosofistuderende Søren Mau, der i foråret udkom med bogen ’Hæv stemmen’ og desuden har været med til at starte protestbevægelsen ’Stem ikke til folketingsvalget’.

Navnet på bevægelsen er lige så mundret som Søren Maus opfordring, og han tager dermed skridtet videre end den belgiske forfatter, David Van Reybrouck, der i et interview i lørdagens Politiken opfordrede til, at vi – som konsekvens over voksende mistillid mellem befolkning og politikere – omtænker vores repræsentative styreformer ved at lade lodtrækning afgøre, hvem der skal besætte et udvalg af pladser på Christiansborg.

Det giver ikke mening at stemme, fordi det ikke giver mening at bakke op om det politiske system, vi har i dag. Politik er blevet elitens leg

Søren Mau, mener du virkelig, at vi helt skal holde os væk fra stemmeboksen på torsdag?

»Uden tvivl. Den eneste demokratiske måde at bruge sin stemmeret på er ved at lade være med at bruge den. For mig at se er succeskriteriet med torsdagens valg, at stemmeprocenten kommer helt ned på nul«.

’Drastisk’ vil være en underdrivelse at kalde din opfordring – hvorfor den reaktion?

»Det giver ikke mening at stemme, fordi det ikke giver mening at bakke op om det politiske system, vi har i dag. Politik er blevet elitens leg. Partierne er som professionaliserede, topstyrede virksomheder, der udarbejder markedsanalyser og tilpasser det politiske produkt efter, hvad der sælger på vælgermarkedet – mod vælgerstemmer som betaling. Samtidig er vores politikere som en lille akademisk klasse, der reproducerer og fastholder deres egen eliteposition. Efter valget i 2011 var andelen af akademikere i folketinget 57 pct., mens faglærte arbejdere udgjorde 9 pct. I virkelighedens verden er tallene lige omvendt – 7 pct. akademikere mod 35. pct. arbejdere. Det er ikke repræsentativt for den danske befolkning, og den slags udemokratiske strukturer har vi brug for et forandrende opgør med«.

Du peger også på, at systemet er forældet – hvordan ser du det?

»Gennem de sidste par årtier er Folketingets magt blevet fuldstændigt udhulet. Man må tænke på, at hele systemet er opstået på en tid, hvor vilkårene var væsentligt anderledes. Men verden har ændret sig siden, særligt forårsaget af international økonomis udvikling. I dag er det ikke Folketinget, der bestemmer, hvordan samfundet ser ud, men finansmarkederne, multinationale selskaber og udemokratiske, overnationale institutioner. Folketinget er reduceret til en administrationsmaskine. Det gennemfører beslutninger, som tages af andre, mere magtfulde økonomiske aktører, og bliver tvunget til at rette ind efter finansmarkedets diktat – og dét er ikke demokrati«.

Okay, lad os antage, at man køber din analyse. Hvorfor så ikke bare stemme blankt for at vise sin protest?

»Når man stemmer blankt, giver man stadig sin støtte til elitens udemokratiske system. Med en blank stemme signalerer man, at ’der ikke lige er nogle af de partier, der er på stemmesedlen, som man har lyst til at stemme på’. Hvis man vil protestere over selve det politiske system og selve den udemokratiske måde, hvorpå det hele fungerer, skal man helt lade være med at stemme«.

Det virker unægtelig som om, at der er opbakning til det eksisterende system, når mellem 80 og 90 pct. af den danske befolkning sætter et kryds på valgdagen…

»Jeg ser de høje stemmeprocenter som et udtryk for, hvor effektivt vores politiske system og elite formår at banke ind i hovedet på os alle sammen, at vi er dårlige, ligefrem udemokratiske mennesker, hvis vi ikke stemmer«.

Forklar…

»Vælgerne har ingen reel magtindflydelse på, hvad der foregår blandt den politiske elite. Alligevel stemmer folk, fordi det er blevet en automatreaktion hos mange, eftersom man slet ikke er opdraget til at tænke i demokratiske alternativer. Fra folkeskolen og hele vejen gennem uddannelsessystemet bliver vi pumpet fulde med budskabet om, at man skal stemme for at vise sit demokratiske engagement - simpelthen fordi det er det eneste rigtige at gøre. Hvis en gymnasielærer står over for sin klasse og siger ’husk at stemme’, vil ingen opfatte det som kontroversielt. Det vil man til gengæld, hvis han eller hun siger ’stem socialdemokratisk’. For mig at se, er det ene lige så partisk som det andet«.

Hvorfor skulle dit budskab give genklang hos den danske befolkning?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg mener, at vi allerede ser flere tegn på, at tingene udvikler sig i den retning. Vi har i dag en udbredt politikerlede i Danmark, og det er jo sådan set lidt af et paradoks, at det forekommer, samtidig med, at valgdeltagelsen stadig er så høj. Måske skyldes det, at hele den politiske elite afholder folk fra at blive væk fra stemmeboksen ved at tale ned til de såkaldte ’sofavælgere’. Enten mødes de med en medlidenhed, som signalerer, at det er mennesker uden ressourcer nok til at sætte sig ind i tingene, eller også mødes de med en form for moralisme, som handler om, at de er dårlige mennesker. Man taler ofte om politikerleden som et demokratisk problem, men hvorfor ikke forstå politikerlede som den eneste fornuftige reaktion på det politiske system, som vi har i dag? Det er jo ikke kun bestemte politikere, men politikere generelt, som folk er trætte af. Det siger da noget om, at der allerede er opbakning til et større opgør med systemet«.

Søren Mau er ikke meget for at pege på konkrete alternativer til den nuværende struktur, men helt overordnet ønsker han et samfund, hvor magten i højere grad udliciteres til borgeren selv.

»Vi skal skabe et demokrati, hvor borgerne reelt har magt til at bestemme over sig selv. I historiens løb har vi set eksempler på, at folk har magt, fordi de er mænd, hvide, er født ind i en bestemt familie eller er en del af en eftersigende guddommelig myndighed. I dag er det mest fremherskende, at man har magt i kraft af penge. Hvor er den demokratiske tanke i det? Demokrati er jo, når man ikke begrunder magt i noget bestemt, men når alle har magten ligeligt fordel imellem sig«.

Hvordan skal det tage sig konkret ud i samfundet?

»Der findes ikke en model, som passer på alle steder til alle tider, men det er derimod op til en samlet befolkning at afgøre, hvad det skal indebære«.

Så du vil altså ikke forholde dig til konkrete ideer om fremtidens alternative samfund?

»Nej, jeg ville jo modsige mit demokratiske ideal, hvis jeg på forhånd og alene skulle stå og diktere en mere ideel samfundsindretning. Men jeg kan da pege på, at jeg ser langt flere demokratiske takter i den måde, mange engagerer sig i foreninger og på arbejdspladser, i vores børns skoler eller på vores egne uddannelsesinstitutioner. På mange niveauer i livet og samfundet finder man former for demokratisk praksis, hvor folk beslutter ting i fællesskab, modsat Christiansborg, hvor alt er filtret sammen i interesser«.

Det lyder alt sammen meget idyllisk, men ville vi i realiteten ikke stå med en masse mennesker, der prøvede at styre samfundet i en retning, som kun tog udgangspunkt i deres egen situation, frem for den brede fællesskabs interesse?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Min erfaring er, at folk, der engagerer sig i nære demokratiske fællesskaber, udviser helt naturlige evner til at tage hensyn til andre og afveje deres interesser. Fordi fællesskabets bedste også er deres eget bedste. Tankegangen kræver imidlertid, at man mærker mere til sin egen demokratiske indflydelse – og ikke bliver holder ved forestillingen om, at man påvirker noget ved hvert fjerde år at gå i en stemmeboks. Sker det først, er jeg ikke et øjeblik bange for, at vi vil være en flok egoister«.

Men ved vi altid, hvad der er bedst for os selv?

»Du spørger dybest set, om folket er i stand til at regere sig selv? Ja, det tror jeg fuldstændig på. Selv på den langsigtede bane. Det vil være en meget mærkelig mistillid ikke at tro på befolkningens egen evne til at vurdere, hvad der er rigtigt og forkert. Det ville være det samme som at sige: Enten skal I acceptere den professionelle elite, eller også går det hele op i hat og briller. Men det hele er jo allerede gået op i hat og briller, så hvorfor ikke satse på nye alternativer?«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • 
    Strassbourg - EU - Parlament - Parliament - Europa - afstemning - Vote - Portræt - Reportage (ikke Brussel)

    På søndag har du chancen for at sætte dit eget lille personlige præg på, hvordan EU i fremtiden skal tackle nogle af Danmarks og klodens helt store udfordringer. Men hvor mange af de beslutninger, som lægger rammerne for vores hverdag, træffes egentlig i Bruxelles?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

Forsiden