»Skæbnens ironi er, at den teknokratiske og rå konkurrencestat, som kultur- og uddannelseseliten anklagede Bjarne Corydon for at stå i spidsen for, den har de først fået nu. Med Løkke-regeringen. Den åndelige dovenskab blandt de såkaldt intellektuelle fik dem til at kaste sig over Thorning-Corydon, som faktisk havde et visionært projekt, der gik ud på at redde en solidarisk og lighedsorienteret velfærdsstat. Nu har de intellektuelle fået det, som de frygtede. En regering uden fremtidsvisioner og planer, der rykker rundt på pengene og sparer på nogle af de områder, der skulle fremtidssikre vores samfund: ulandsbistanden, uddannelserne, miljøet. Det er tankevækkende«.
Sådan lyder det fra professor Ove Kaj Pedersen, der i 2011 skrev bogen ’Konkurrencestaten’, og som for alvor blev landskendt, da daværende finansminister Bjarne Corydon (S) i august 2013 her på denne plads sagde: »Jeg tror på konkurrencestaten«. Kort tid efter at interviewet var ude, lå der hos Ove Kaj Pedersen 50 mails og 32 telefonbeskeder fra journalister. Siden er der skrevet 200 avisartikler om emnet. Ofte med overskrifter som: ’Konkurrencestaten – et taberprojekt’, ’Red jeres børn ud af konkurrencestatens jerngreb’ og ’Konkurrencestaten skaber usympatiske mennesker’.
