Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Tegning. Per Marquard Otzen

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Pas på med at få for mange D-vitaminer

'Sundhedsmagasinet' på DR giver et ensidigt billede af, at høje doser D-vitamin er sundt.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmarks Radio sendte 5.1. programmet ’Sundhedsmagasinet’ om D-vitamin. Det gav ikke et balanceret billede af den videnskabelige evidens på området. I udsendelsen udtaler en læge, at »D-vitamin har betydning for udvikling af kræft, risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdomme og autoimmune sygdomme, f.eks. leddegigt«.

Mange studier er gennemført, og samlet set har de ikke kunnet bekræfte en sammenhæng imellem D-vitamin-status, målt i blodet og senere udvikling af de nævnte sygdomme. Dette udelukker ikke, at D-vitamin kan mindske, eller øge, risikoen for sygdommene, men det gør det bare mindre sandsynligt.

Da man i England i 1950’erne indførte berigelse af mælk med D-vitamin, gik man for hårdt til værks, og flere børn døde af hyperkalkæmi

For at komme det nærmere bliver man nødt til at gennemføre store lodtrækningsstudier, hvor deltagerne ved lodtrækning får D-vitamin eller ’snydepiller’, placebo. Sådanne studier er i gang og vil forhåbentlig give os svar på, om D-vitamin er godt eller skidt for blandt kræft og autoimmune sygdomme. Påstandene stod i ’Sundhedsmagasinet’ helt uimodsagt, og D-vitamin kom til at fremstå som en universalløsning på alt lige fra træthed til kræft.

Der er mange eksempler på, at man fejlagtigt har troet på, at bestemte næringsstoffer var løsningen. Et eksempel er B-vitaminer. Mange studier havde vist, at folk med lavt B-vitamin i blodet havde lavere risiko for at få en hjerte-kar-sygdom. Senere viste lodtrækningsstudier samstemmende, at de, som fik B-vitamin, havde nøjagtig samme risiko for at få en hjertekar-sygdom som dem, der fik placebo.

Til gengæld fik B-vitamin-gruppen mere kræft, hvilket man endnu ikke har fundet en endelig forklaring på. Dermed være ikke sagt, at B-vitaminer ikke er godt for andre ting, men det viser, at man let kan blive snydt, formentlig fordi det vitaminpillespisende segment af befolkningen generelt er sundere end resten af befolkningen.

D-vitamin er et livsvigtigt næringsstof og anses for at være relativt ugiftigt. Vi ved bare ikke nok om langtidsvirkningen ved høje doser, og det er sandsynligt, at der er nogle personer, der, f.eks. på baggrund af deres genetik, er mere sårbare overfor høje doser D-vitamin.

Flere undersøgelser har antydet, at sammenhængen kan være U-formet, det vil sige, at både meget lave og meget høje doser kan være forbundet med højere dødelighed. Da man i England i 1950’erne indførte berigelse af mælk med D-vitamin, gik man for hårdt til værks, og flere børn døde af hyperkalkæmi, det vil sige af for meget kalk i blodet.

I Tyskland har læger fundet tilfælde af børn med hyperkalkæmi, som var udløst af den almindeligt anbefalede D-vitamin- forebyggelse til spædbørn. Det viste sig, at børnene havde genetiske mutationer, der gjorde dem ude af stand til at nedbryde D-vitaminet. Disse mutationer er heldigvis sjældne, men læren er måske, at alt har en pris.

Vi vil ikke udelukke, at det samlet set kan være godt for folkesundheden at øge befolkningens indtag af D-vitamin, f.eks. gennem kosttilskud eller berigelse af fødevarer. En sådan beslutning bør bare tages af eksperter og baseres på den samlede viden på området.

Hvis man vil vide, om en person får nok D-vitamin, er den mest anvendte metode at måle D-vitamin-indholdet i blodet. Det var også metoden, som blev anvendt i ’Sundhedsmagasinet’. Ofte anføres en koncentration mindre end 25 nmol/l som grænsen for mangel på D-vitamin og mindre end 50 nmol/l som utilstrækkelig D-vitamin-status. Flere danske befolkningsundersøgelser har vist, at cirka halvdelen af befolkningen har D-vitamin under 50 nmol/l, altså ’utilstrækkeligt’. I ’Sundhedsmagasinet’ nævnes det endda, at man bør hæve denne grænse til 75 nmol/l.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I en dansk befolkningsundersøgelse fandt vi, at 18 procent havde D-vitamin under 25 nmol/l, 66 procent under 50 nmol/l og 92 procent under 75 nmol/l. Det vil sige, at 92 procent af befolkningen ville blive sygeliggjort ved brug af grænsen på 75 nmol/l. I et senere projekt testede vi målemetoden i forhold til den vedtagne internationale standard. Det viste sig, at vores målemetode, som var en kommercielt tilgængelig og i øvrigt udmærket metode, målte lavere D-vitaminniveau i forhold til international standard.

De korrigerede resultater var nu 0 procent under 25 nmol/l, 24 procent under 50 nmol/l og 68 procent under 75 nmol/l. Bemærk, at forekomsten af D-vitaminmangel forsvandt. Læren er, at D-vitamin- målinger er meget afhængige af målemetoden, og her er der brug for standardisering af metoderne, så vi taler samme sprog.

Vi og de firmaer, som leverer målingerne, er ved at blive mere opmærksomme på dette. Men før vi begynder at snakke om at hæve grænsen til 75 nmol/l, bør problemerne løses. Det giver næppe mening, at vi sygeliggør hele den danske befolkning.

Det ansete videnskabelige tidsskrift British Medical Journal bragte for nylig to artikler, der beskrev, hvordan der var sket et skred i den måde, hvorpå læger forebygger og behandler knogleskørhed.

Tidligere fik man kun diagnosen knogleskørhed, hvis man havde tegn på knoglebrud, der kunne relateres til knogleskørhed. Langsomt blev denne praksis ændret til at anbefale behandling til personer uden tidligere knoglebrud, men som havde en forhøjet risiko, beregnet på baggrund af forskellige oplysninger og målinger af knogletæthed.

Mange raske personer fik diagnosen og skulle i behandling på et tidspunkt i livet. Det har blandt andet medført et boom i udgifter til måling af D-vitamin-indhold i blodet og forebyggende behandlinger som D-vitamin-kosttilskud.

Men der er ikke overbevisende dokumentation for, at dette skift i praksis har forebygget flere knoglebrud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der er godt nok sket et fald i antallet af knoglebrud, men det er primært set i den gruppe, der ifølge retningslinjerne ikke skulle have behandling, og derfor er det tvivlsomt, at det kan tilskrives mere behandling. Der er endda sået alvorligt tvivl om, hvorvidt D-vitamin givet med eller uden kalk overhovedet forebygger knoglebrud.

Vi har brug for mere viden om D-vitamin, og befolkningen fortjener mere nuanceret formidling, end den vi fik i ’Sundhedsmagasinet’.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden